Mange danskere er ikke nødvendigvis klar over, hvilket elselskab de er tilknyttet, før de står i en situation, hvor det er relevant at vide. Det kan for eksempel være fordi, der dumper en dyr regning ind i Netbank, fordi man har valgt et for dyrt elselskab.
Men hvis man har brug for at nærstudere regningen yderligere, eller hvis man vil sammenligne sit elselskab med vores sammenligning af elselskaber, så er det jo relevant at finde ud af hvilket elselskab, man er tilknyttet.
Find dit elselskab
Det er heldigvis forholdsvist nemt at finde ud af hvilket elselskab, du er tilknyttet. Du kan gå ind på hjemmesiden ElOverblik.dk, hvor du skal logge ind med MitID. Her kan du tjekke din forbrugshistorik såvel som leverandørhistorik.
Du skal dog være opmærksom på, at hvis elaftalen er skrevet i din partners navn, er det din partner, der skal logge ind hos ElOverblik.dk.
Nu hvor du kender dit elselskab, kan du overveje at skifte til et billigere ét af slagsen.
Elselskabet er den bedste vej til besparelse
Hvis du vil spare penge på elregningen, kan du gøre det på to måder: Enten kan du nedsætte dit forbrug og time det til de rigtige tidspunkter (brug en elpris-viser til dette formål) eller så kan du skifte elselskab. Det kan du i modsætning til netselskab godt skifte.
Ved at vælge det rigtige elselskab kan du potentielt spare tusindvis af kroner om året, særligt ved et højt forbrug. Mange elselskaber benytter sig af høje tillægspriser til spotprisen, hvilket er med til at sende din regning mod himlen. Husk at du altid kan få vores uvildige vurdering af din nuværende elaftale. Du skal blot benytte dig af forsideformularen.
Sådan finder du dit netselskab
Et netselskab er ikke det samme som et elselskab, og netselskabet er betinget af din geografiske placering. Det kan dog være relevant at undersøge hvilket netselskab man hører under. Netselskabet har nogle poster på dine elregninger, der kan være ganske store, men eftersom du ikke kan skifte netselskab, kan du ikke gøre alverden ved dem.
Hvis du alligevel vil undersøge dit netselskab og forsøge at komme i kontakt med dem, kan du indtaste din adresse herunder. Vi gemmer ikke din adresse, den bruges udelukkende til at undersøge hvilket netselskab du hører under.