Om os
Din guide til det danske elmarked
Vi hjælper danskerne med at finde det bedste elselskab gennem gennemsigtig sammenligning.
Vores mission
Det danske el-marked kan være komplekst og uigennemskueligt for forbrugere, der ønsker at finde den bedste løsning til deres behov. Hos Eloversigt.dk har vi selv oplevet udfordringerne ved at navigere i de mange aktører, priser og abonnementsmodeller.
Derfor har vi sat os for at gøre el-markedet mere tilgængeligt og gennemsigtigt. Vores mission er at levere et klart og struktureret overblik over de forskellige udbydere, så du som forbruger kan træffe det bedst mulige valg – hurtigt, nemt og uden besvær.
Hvad vi gør
Vi har gennemsøgt markedet for el-priser og vilkår og fremstiller det mere overskueligt, så du ikke behøver at besøge samtlige el-udbydere på markedet.
Sammenligner elpriser og vilkår fra forskellige udbydere
Holder dig opdateret om ændringer og tendenser i elmarkedet
Giver upartisk vejledning om valg af elselskab og aftaletyper
Deler viden om el-markedet gennem guides og redaktionelle artikler
Priserne på Eloversigt.dk
Vi indsamler løbende priser direkte fra elselskabernes egne sider og gennemgår vores partneres prisvilkår. Vi tjekker som udgangspunkt to gange om måneden. Der kan forekomme fejl, så vi anbefaler altid, at du dobbelttjekker hos elselskabet.
Sådan beregnes den årlige pris
Vi beregner en årlig pris ud fra et valgt forbrug (fx 4.000 kWh). Forbruget ganges med elselskabets tillæg, og du kan de fleste steder justere forbruget, så prisen opdateres automatisk. Vi lægger faste omkostninger til som abonnement, betalingsservice og øvrige gebyrer ved at gange den månedlige pris med 12.
Sådan tjener vi penge
Affiliate marketing
Vi er et affiliate marketing-site. Det betyder, at vi tjener provision ved at henvise potentielle kunder til el-selskaber. Denne indtjening påvirker ikke din pris — den forbliver nøjagtig den samme, som hvis du gik direkte til selskabet.
Vi markerer affiliate-links med en stjerne (*) eller ved at linke til denne side. Du kan også identificere affiliate-links ved, at de indeholder /goto/ i URL’en. Gennemsigtighed er en kernedel af vores værdier.
Vores annonceringspolitik
Vi samarbejder med forskellige elselskaber, og det er primært disse partnere, vi fremhæver på vores side. Dette samarbejde gør det muligt for os at drive siden og tilbyde dig gratis adgang til vores sammenligningsværktøjer og guides.
- Bannerreklamer — Der er reklamepladser på siden. I nogle tilfælde har annoncører betalt for at blive vist.
- Kampagneartikler — Når vores partnere har gode tilbud eller kampagner, der er værd at fremhæve, skriver vi om dem.
- Advertorials — Annoncørbetalt indhold, hvor partnerne selv præsenterer deres produkter og services.
Vigtigt
Alt kommercielt indhold er tydeligt markeret, så du altid ved, hvornår der er tale om annoncering.
Manden bag
Ejer & redaktør
Jesper Carstens
Jeg er ejer og redaktør på Eloversigt.dk, hvor det er min mission at hjælpe andre elkunder til at opnå en større forståelse af elmarkedet samt navigere rundt i de forskellige elaftaler. Jeg har prøvet at skifte elselskab adskillige gange og jeg har nørdet elregningerne, så jeg for alvor forstår, hvad de forskellige elementer betyder. Det vil jeg gerne videreformidle til dig.
Har du spørgsmål?
Vi er her for at hjælpe dig med at træffe det bedste valg for din situation.