Mere end halvdelen af din elregning er ikke el-omkostninger. Det er i stedet forskellige afgifter, der ikke kan fravælges eller spares på.
Det kan gøre din elregning til en kompliceret affære at afkode. Denne dybdegående artikel har til hensigt at guide dig igennem din elregning, så du kan forstå den næste gang, den dumper ind ad brevsprækken - og potentielt spare dig for tusindvis af kroner.
For selvom en stor del af elregningen er afgifter, du ikke kan gøre noget ved, kan du fortsat optimere din elregning ved at vælge det billigste elselskab, der passer til lige netop dit forbrug. Det kan altså hurtigt betale sig at bruge fem minutter på at læse denne artikel, så du bedre kan forstå din elregning.
Så hvis du er i tvivl om hvad elafgiften er, hvad der menes med nettariffer eller har hørt om en PSO-afgift, så kan du få svarene i denne artikel.
Hvad betyder de forskellige linjer på din elregning?
Lad os tage den klassiske gennemgang af posterne på en normal elregning. Herunder finder du de vigtigste enkeltdele på din elregning.
Elafgift: Den største enkeltpost på din elregning
Det er elafgiften, der er den største udgiftspost. Elafgiften er en afgift til staten. Du kan ikke fravælge elafgiften, ligesom du heller ikke kan få en lavere elafgift hos andre elselskaber. Afgiften lyder i skrivende stund på 0,90 kroner pr. kWh du bruger. I de fleste måneder er elafgiften højere end den spotpris, du betaler til elselskabet.
Nettarif: Din betaling til netselskabet
På din regning kan du også se en nettarif. Nettariffer er den pris, du betaler for at få transporteret strømmen frem til dig. Den varierer afhængigt af hvornår du bruger strømmen. Du betaler nettariffen til dit netselskab. Du kan altså ikke undgå at betale nettarif, men ved at bruge strømmen på de mest hensigtsmæssige tidspunkter, kan du betale en lavere nettarif. I tidsperioden fra 00-06 er nettariffen lavest, mens den er højest i perioden fra klokken 17-21.
Bemærk dog at nettariffen kan være lav (eller høj), mens spotprisen på el er det modsatte. Det er ikke automatisk en god beslutning at forbruge strømmen midt om natten fremfor til middagstid, hvis spotprisen er høj om natten. Hold øje med spotprisens udvikling i løbet af dagen.
Systemtarif: Stabilitet i elnettet
Systemtariffen på 2-5 øre/kWh dækker Energinets omkostninger til at holde elnettet stabilt og balanceret døgnet rundt.
Denne tarif sikrer at strømforsyningen fungerer selvom vind- og solenergi svinger, og at der altid er backup-kapacitet tilgængelig. Systemtariffen justeres årligt og er ens i hele Danmark.
Du kan ikke påvirke systemtariffen ved at ændre forbrugsmønster eller skifte elselskab.
Transmissionstarif (TSO-afgift): Betaling til Energinet
TSO-afgiften (også kaldet transmissionstarif) på 12,5 øre/kWh inkl. moms er din betaling til Energinet for drift af det danske højtspændingsnet.
TSO står for Transmission System Operator - altså Energinet der driver de store kraftledninger mellem kraftværker og lokale netselskaber. Du kan se denne afgift på din elregning under forskellige navne: "TSO-afgift", "transmissionstarif" eller "Energinet-tarif".
Afgiften er fast og ens i hele Danmark, uanset elselskab eller tidspunkt.
Spotprisen: Prisen for el
Nu er spotprisen blevet nævnt et par gange. Spotprisen på el er den pris, der fastsættes på elmarkedet. Prisen justerer sig hver time afhængig af udbud og efterspørgsel. Vi viser altid spotpris inkl. moms på vores elpris-viser. Det er den pris, som de variable prisaftaler tager udgangspunkt i, men det er ikke altid den pris, du betaler. Nogle elselskaber kører med tillægspriser, mens andre har fravalgt tillægspriser til fordel for abonnementspriser.
På forsiden af vores side kan du finde en sammenligning af elselskaber. Her kan du se hvorvidt de kører med tillæg, abonnement eller begge dele. Du får også et forsigtigt bud på hvilke elselskaber, der er billigst. Det er her, du for alvor kan få en lavere elregning.
Abonnement: Fast månedlig pris
Flere elselskaber opkræver et fast, månedligt abonnement på din elregning. Abonnementet kan være alt fra 10-49 kroner om måneden, så det er en temmelig stor post. Det er ikke alle elselskaber, der har en abonnementspris. Dem, der ikke har, vil typisk have en højere tillægspris for deres el, så de kan tjene penge på den måde. I vores sammenligning af elselskaber fremviser vi elselskabets abonnementspris.
Abonnementets størrelse varierer mellem elselskaber. Nogle har højt abonnement men lave tillæg til spotprisen, andre har lavt/intet abonnement men højere tillæg.
For lavt elforbrug (under 2.000 kWh/år) er elselskaber med lavt abonnement ofte billigst. For højt forbrug kan høje abonnementer med lave tillæg være bedre.
Diverse gebyrer: Pas på de skjulte gebyrer
Flere elselskaber opkræver små gebyrer for forskellige ting. Det kan være, at de opkræver en håndfuld kroner for at sende elregningen hver måned eller på anden vis har et gebyr, der ikke er så gennemsigtigt. Gebyrerne er typisk små, men set over et helt år løber det op, og det er med til at skrue elregningen i vejret. I vores sammenligning af elselskaber fremviser vi elselskabernes gebyrer, der typisk vil være gebyr til enten at fremsende regninger eller tilmelde aftalen til betalingsservice. Undersøg elselskabet aftalevilkår grundigt, fordi der kan være dumme penge at spare.
Moms: Den ufravigelige følgesvend
Priserne på din elregning er naturligvis inklusiv moms. Der kommer således en øgning på 25 % på dine elpriser. Af samme årsag viser vores spotprisviser altid priserne inklusiv moms, da andet ikke ville være gennemsigtigt.
PSO-afgift: Hvad er det?
Det skal ikke være en hemmelighed, at det hyppigste spørgsmål, der lander i vores indbakke, går på PSO-afgiften. PSO-afgiften står for Public Service Obligation - oversat: offentlig forpligtelse - og var et tilskud til den vedvarende energi. Førhen blev den betalt via din elregning, men siden januar 2022 har afgiften været afviklet. Det er altså ikke en del af din regning længere, men det er fortsat noget, der forvirrerer forbrugerne, hvilket meget godt understreger problematikken med at forstå elregningen.
De forskellige regningstyper
Elselskaberne opererer med forskellige måder at opgøre regningerne på.Typisk er der tre forskellige regningstyper. Det er væsentligt at undersøge hvilken slags opgørelse, der passer bedst til ens budget og temperament, for i sidste ende kan det være mange penge, man har ude hos elselskaberne.
Regningstype 1: Forbrugsafregnet
Ved den forbrugsafregnede regning betaler du hver måned for det forbrug, du rent faktisk bruger. Du betaler altså efter måneden er slut og det hele afhænger af dit reelle forbrug. Der er ingen overraskelser, såfremt du har styr på dit forbrug, men der kan være store udsving, da man bruger markant mere el om vinteren end om sommeren.
Regningstype 2: Månedsaconto
Hvis dit elselskab bruger månedsaconto som regningstype, betyder det at de forsøger at estimere dit forbrug på månedsniveau og sende en regning - på forhånd. Hvis du ender med at bruge mere el end forventningen, får du en efterregning på den næste regning. Forbruger du mindre strøm end forventet, modregnes du på næste regning. Det væsentlige er at du betaler på forhånd ved månedsaconto.
Regningstype 3: Kvartalsaconto
Ved kvartalsaconto forsøger elselskabet at esimere dit forbrug for det kommende kvartal. Det betyder at du fire gange om året får en større elregning. Hvis du forbruger enten mere eller mindre end formodet, bliver du modregnet på den efterfølgende regning. Ved kvartalsaconto skal du være klar til at betale en større bid af kagen, men altså færre gange.
Uanset hvilken regningstype, du vælger, betaler du i sidste ende kun for dit forbrug og hvad du ellers har aftalt med elselskabet. Men for nogen passer det bedre med en forbrugsafregnet regning, mens andre foretrækker en aconto-betaling. Det skal du gøre op med dig selv.
Spar penge ved at skifte til billigt elselskab
Er du klar til at skifte el-selskab og potentielt spare tusindvis af kroner? Her er vores anbefalinger:
Vidste du at op mod 30 % af forbrugerne overvejer at skifte elselskab, men at kun de færreste rent faktisk ender med at gøre det - også selvom det kan resultere i store årlige besparelser?