Det har været nogle tunge måneder med dyre tarifpriser, men om få dage skifter netselskaberne over til sommertariffer. Det betyder at det bliver billigere for dig som elkunde.
Årsagen er at vinterens øgede forbrug af strømmen, presser elnettet. Derfor bliver det dyrere at få strømmen ud i husene, hvilket gør at netselskaberne øger deres priser i vintermåneder.
- Når vi skifter fra vinter- til de lavere sommertariffer, er det noget, alle elkunder får glæde af. Om vinteren bruger vi mere strøm, og det lægger ekstra pres på elnettet. Derfor er det også dyrere at få strømmen frem. Når vi går ind i sommerhalvåret, falder forbruget igen, og så falder tarifferne også. Derfor kan mange husstande nu se frem til en lavere elregning, siger Bo Halm Andersen, der er energikonsulent i NRGi.
Men nu siger kalenderen altså snart den 1. april, og det betyder at vintertarifferne udgår og afløses af sommertariffer frem til den 1. oktober.
Du kan se satserne for dit netselskab på vores store side om nettariffer.

