Skift elselskab og spar penge
Det kan næsten altid betale sig at skifte elselskab. Lige nu vil besparelsen mellem det billigste og det dyreste elselskab være 704 kroner årligt ved et forbrug på 4.000 kWh. Find en bedre elaftale herunder.
Den årlige pris er kun elselskabets egen pris — abonnement og tillæg pr. kWh. Selve strømmen, transport via dit netselskab og statens afgifter kommer oveni og er stort set ens, uanset hvilket selskab du vælger. Det er altså netop selskabets pris, du kan spare på ved at skifte.
Skift elselskab kan lyde som en bøvlet og langsommelig proces, men det er det ikke. Det går hurtigt, kræver meget lidt af dig og kan potentielt være en betydelig økonomisk fordel.
Ifølge EnergiWatch har 80 % af danskerne ændret deres strømvaner for at spare penge, men kun 13 % har faktisk skiftet elleverandør. Det viser, at mange gerne vil spare på elregningen – men alt for få tager det skridt, der i mange tilfælde kan gøre den største forskel.
Alt for mange danskere er loyale over for deres elselskab – også selvom det er dyrt. Elmarkedet er i konstant konkurrence, og der kan ofte findes billigere alternativer, hvor du kan spare flere hundrede eller endda tusinde kroner om året. I denne guide viser vi dig trin for trin, hvordan du skifter elselskab.
Kan man virkelig spare penge ved at skifte elselskab?
Ja, man kan godt spare seriøse penge ved at skifte elselskab. Der er store forskelle mellem de dyreste og de billigste elselskaber, og det gør at forskellen godt kan være mere end et par tusind alt efter hvilket elselskab og dit forbrug. Derfor giver det god mening at undersøge markedet i ny og næ.
Hvorfor skifte elselskab?
Der er mange årsager til at skifte elselskab, men den primære er at få den bedste pris. Vores overordnede råd er klart: skift elselskab. I en hverdag, hvor mange danskere oplever, at det bliver dyrere og dyrere at leve, kan besparelsen sandelig godt mærkes. For et helt almindeligt forbrug er besparelsen mellem det billigste og dyreste elselskab op mod tusind kroner årligt.
Markedet er i konstant bevægelse, og der kommer jævnligt nye elselskaber, der presser konkurrenterne på priser i kampen for at levere billig el. Elselskaberne justerer også jævnligt deres priser, så vores anbefaling er at holde nøje øje med markedet.
Ud over selve elprisen er der også andre faktorer, der spiller ind: tillæg til spotprisen, månedligt abonnement og eventuelle gebyrer. I alt udgør elselskabets udgifter cirka 12 % af din samlede elregning – men det er den del, du faktisk kan påvirke ved at skifte. Skift elselskab allerede i dag og få en billigere elregning.
Hvordan skifter man elselskab?
Det kræver hverken opsigelse, papirarbejde eller teknikerbesøg. Du vælger blot et nyt selskab, og de tager sig af resten. Hele processen kan klares online på få minutter.
-
1.
Beregn dit forbrug
Find dit årlige elforbrug i kWh. Du kan finde det på Eloverblik.dk, eller på din seneste årsopgørelse. Forbruget afgør, hvilken aftale der er bedst for dig.
-
2.
Sammenlign priser
Brug prissammenligningen øverst på siden til at finde den billigste aftale. Vi viser den samlede årlige pris inkl. abonnement og gebyrer – ikke kun tillægget.
-
3.
Udfyld formularen hos elselskabet
Klik ind på det valgte selskabs hjemmeside og udfyld tilmeldingsformularen. Det tager under tre minutter. Hvis du bruger et af vores links, modtager vi en lille kommission – du betaler ikke ekstra.
-
4.
Bekræft og vent
Elselskabet klarer resten. De afmelder din nuværende aftale og starter den nye op – du mangler ikke strøm på noget tidspunkt. Ifølge Elleveringsbekendtgørelsens § 8 skal skiftet gennemføres senest tre uger efter din anmodning.
Hvad skal du være opmærksom på?
Introduktionstilbud og kampagner
Nogle elselskaber har i perioder introduktionstilbud i form af kampagner eller velkomstgaver. Det kan være lokkende og i nogle tilfælde et gunstigt tilbud – men sørg for at regne på det. Disse kampagner ledsages ofte af elselskabernes dyrere grundaftaler, så vær klar på at skifte igen, så snart du kan.
Hold øje med bindingsperioder
Generelt anbefaler vi at vige uden om bindingsperioder. Overvejer du alligevel en aftale med binding, så beregn udgiften over hele løbetiden. Det er efterhånden sjældent at se dem, så overvej hvad selskabet opnår ved at have dem.
Fast vs. variabel elaftale
Som udgangspunkt anbefaler vi altid variable elaftaler. Hvis du dog får uro i maven ved varierende elpriser, kan en fast elpris give ro. Historikken viser dog, at faste priser typisk ender med at være dyrere.
Regningsformatet
De fleste elselskaber kører med aconto-afregning – enten månedligt eller kvartalsvist. Det vil sige, at du betaler et estimeret beløb forud frem for dit faktiske forbrug. Der findes selskaber med forbrugsafregning, hvor du kun betaler for det, du reelt har brugt. Vi anbefaler den model, men anerkender at mange af de billigste aftaler har aconto-afregning.
Skift som lejer
Som lejer har du fuld ret til at vælge dit eget elselskab, så længe elmåleren er registreret i dit navn. Du må altså gerne skift elselskab. Udlejeren kan ikke bestemme, hvem du køber strøm fra. Skiftet fungerer præcis som for boligejere – det nye selskab afmelder den gamle aftale, og du oplever ingen afbrydelser.
I visse lejeboliger (kollegier og større udlejningsejendomme) kan el dog være inkluderet i huslejen via en fælles aftale. I det tilfælde har du ikke en individuel måler og kan ikke skifte selv. Tjek din lejekontrakt, hvis du er i tvivl.
Tænk ikke på elmåleren
Du skal slet ikke forholde dig til din elmåler, når du skifter. Den ejes af netselskabet og ændrer sig ikke ved et skift. Du skal heller ikke opsige din gamle aftale – det klarer dit nye elselskab.
Vær varsom med telefonsælgere
Det er helt normalt at få et opkald fra en telefonsælger, der lover lavere elpris. Husk at sælgeren kun præsenterer produkter fra ét selskab – du ser aldrig hele markedet. Få altid tilbuddet på skrift, inden du siger ja. Fra 2026 skal alle aftaler desuden godkendes med MitID, inden de er bindende.
Gebyrer ved skifte
Hovedreglen er enkel: dit elselskab må ikke opkræve et gebyr, fordi du skifter. Den eneste undtagelse er, hvis du har valgt en fastprisaftale og opsiger den før tid. Selv da skal gebyret fremgå tydeligt af kontrakten, du skal have fået besked om det inden du underskrev, og beløbet må højst dække det faktiske tab. Reglerne fremgår af elforsyningslovens § 8.
Fortrydelsesret
Du har som privatperson 14 dages fortrydelsesret, når du tegner en ny elaftale – uanset om du har tilmeldt dig online eller via telefon.
Tjek din elregning og undgå overraskelser
For god ordens skyld anbefaler vi, at du tjekker den første regning, du modtager fra dit nye elselskab. Stemmer den overens med det forventede? Vi har skrevet en dybdegående guide om elregningens opbygning, som kan hjælpe dig med at forstå de enkelte poster.
Hvis din regning adskiller sig markant fra det forventede, eller du ønsker hjælp til at forstå den, er du altid velkommen til at kontakte os.

Grøn energi: Kan du skifte til grøn strøm?
Mange elselskaber markedsfører deres grønne elaftaler meget aktivt. Det er fair nok – men som forbruger er det vigtigt at vide, at strømmen i din stikkontakt er den samme som hos alle andre. Der findes ikke fysisk “grøn strøm”, der leveres særskilt til din bolig.
I stedet forpligter selskabet sig til at købe oprindelsesgarantier, som dokumenterer, at en tilsvarende mængde elektricitet er produceret fra vedvarende energikilder som vind og sol. Din betaling støtter dermed grøn produktion – men strømmen i nettet er den samme blanding for alle.
Du betaler typisk en merudgift for disse aftaler – fra 5 til 30 øre mere per kWh sammenlignet med en standard variabel aftale. Vurder det som et bevidst valg: kend den reelle merpris, inden du beslutter dig.
Vores klare råd er at se bort fra de grønne aftaler og i stedet bruge de penge, du sparer på en ellers dyrere elaftale, på at træffe nogle gode, grønne beslutninger i din øvrige hverdag. Det følger også den anbefaling som andre giver i forbindelse med skift elselskab.
Det skal være trygt at vælge el
Elmarkedet kan føles som en uigennemskuelig jungle. Selve skiftet er i teorien ligetil – men udfordringen ligger i at navigere uden om de mange fælder, som branchen desværre har været fuld af.
Nye regler beskytter dig
I april 2025 lancerede Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ni konkrete tiltag for at rydde op i branchen. De tre vigtigste:
- Skrappere adgangskrav. Det er nu sværere for tvivlsomme selskaber at træde ind på markedet.
- Hårdere straffe. Myndighederne kan hurtigere og mere effektivt reagere over for selskaber, der bryder reglerne.
- Sikkerhed ved aftaleindgåelse. Telefonsælgere skal nu optage samtaler, og alle nye elaftaler skal godkendes med MitID.
Vores løfte til dig
En undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk afslørede, at hele 21 elaftaler dumpede – grundet direkte lovbrud og skjulte priser. Hvis en af vores samarbejdspartnere havner på myndighedernes eller Forbrugerrådet Tænks sorte liste, fjerner vi dem øjeblikkeligt fra oversigten. Vi viser kun selskaber og aftaler, der har fået grønt lys.