Mange unge mennesker, der flytter i lejebolig eller lejlighed for første gang, tror fejlagtigt at de ikke kan skifte elselskab. Som konsekvens deraf betaler de mange, trælse penge, der i stedet kunne bruges langt bedre i en periode af deres liv, hvor økonomien er stram.
I denne guide gennemgår vi hele din situation, hvis du bor til leje. Det er nemlig ikke så kompliceret, som du måske tror.
Kan du skifte elselskab, når du bor til leje?
Ja. Det er det korte svar. I de fleste tilfælde kan du skifte elselskab, når du bor til leje. Og du bør afgjort undersøge muligheden for at gøre det billigere for dig selv. Der er ingen grund til at betale mere end nødvendigt, særligt ikke hvis økonomien er stram. Der kan være tusindvis af kroner i forskel mellem det billigste og det dyreste elselskab, alt efter hvad dit forbrug er.
Hvornår du frit kan vælge elselskab som lejer
Elmarkedet har været frit siden 2003. Det betyder at alle forbrugere i Danmark frit kan vælge elleverandør uanset om de er ejer eller lejer. Der er enkelte undtagelser.
Grundlæggende kan man frit vælge elselskab, hvis du har en individuel elmåler i din lejligheder og modtager elregningen i dit eget navn.
Din udlejer kan godt anbefale et elselskab, men så længe du selv står for elregningen, er du ikke forpligtet til at acceptere det. Nogle steder vil du også opleve, at du bliver skrevet ind i et elselskab, straks du accepterer et lejemål, men så længe du håndterer elregningen, kan du altså skifte videre til billig el.
Hvornår du IKKE kan skifte
Der er dog tilfælde, hvor du ikke kan skifte elselskab. Det sker i de tilfælde, hvor el er en del af huslejen. Her er der en anden, der administrerer dine elregninger og dermed også elselskab.
Det vil næsten altid ske i situationer, hvor du ikke har en individuel elmåler. Det kan ske, hvis du lejer et værelse i en større bolig eller lejer dig ind på et kollegie med fællesordning.
Tjek din lejekontrakt - det vigtigste du skal kigge efter
Svaret findes næsten altid i din lejekontrakt. Generelt - og det gælder ikke kun på elområdet - er det en fremragende idé at nærlæse lejekontrakten. Tjek efter i § 5, der omhandler varme, vand og el.
Du kan også skimme lejekontrakten igennem for at se om det er nævnt andre steder, at el skulle være en del af huslejen. Måske står der at el-forbruget betales aconto? Det er typisk et udtryk for at udlejer har aftalen og afregner med dig. Står der det, kan du spørge udlejer om du kan overtage elaftalen.
Hvis der ikke nævnes noget om el i lejekontrakten, er det dig der står for elaftalen. Og så kan du selv vælge mellem alle elselskaber på markedet.
Sådan finder du ud af, hvem dit elselskab er
Ét af de hyppigste spørgsmål vi modtager, er hvilket elselskab man er kunde hos. Det vidner også om at det jo ikke just har tillagt elselskabet en stor betydning, men det kan jo potentielt betyde mange penge i forskel.
Der er umiddelbart to løsninger:
Log ind på ElOverblik
Den nemmeste løsning er at gå ind på ElOverblik, hvor du kan logge ind og se hvilket elselskab, du er kunde hos. Du skal logge på med MitID. Du skal dog være opmærksom på, at elaftalen kun fremgår hos den person, der har tegnet aftalen. Er det din partner, der har tegnet elaftalen, er det din partner, der skal logge ind.
Tjek din elregning eller netbank
Den anden løsning er at tjekke din seneste elregning. Her fremgår det hvem, der er dit elselskab. Du kan eventuelt kigge i din netbank og se, hvem du betaler til. Her burde det fremgå.
Trin-for-trin: Sådan skifter du elselskab som lejer
Det er ikke svært at skifte elselskab. Det tager faktisk kun ganske få minutter, og det kan potentielt spare dig for mange penge i den tid, du bor i lejligheden eller lejeboligen. Forsyningstilsynet vurderede i 2022, at man som lejer kunne spare op til 530 kroner årligt, hvis man skiftede til det billigste elselskab.
1. Find dit årlige elforbrug
Det første du skal gøre at undersøge hvad dit årlige forbrug er. Nogle elselskaber er billigere, hvis forbruget er lille, mens andre elselskaber er billigere ved store forbrug. Det afhænger af deres prismodel. Du kan undersøge dit årlige forbrug ved at kigge på den seneste regning hos dit nuværende elselskab.
2. Sammenlign elselskaber og priser
Herefter skal du ind og sammenligne elselskaber og deres priser. Vi har lavet en tjeneste, der sammenligner elselskaber ved forskellige forbrug. Vi samarbejder med udvalgte elselskaber, og kun elselskaber, vi kan stå inde for. Vi har således fjernet elselskaber, der for eksempel dumper Forbrugerrådet Tænks store test. Vi laver også anmeldelser af elselskaberne. Vi ønsker at være troværdige, og det er vi, hvis vi stiller krav til vores partnere.
3. Tilmeld dig hos det nye selskab
Når du har valgt et elselskab, skal du udfylde deres tilmeldingsformular. Det er en nem proces, der blot tager ganske få minutter, og så er du hurtigt videre.
4. Det nye selskab opsiger den gamle aftale
Herefter kan du læne dig tilbage i lænestolen og glæde dig over at du nu sparer penge. Det nye elselskab håndterer resten herfra.
Hvor meget kan du spare som lejer ved at skifte?
Som tidligere nævnt vurderede Forsyningstilysnet i 2022 at en forbruger kunne spare op mod 530 kroner årligt ved at skifte elselskab.

Kilde: Forsyningstilsynet, 2022
Alt i alt kan det være en god idé at undersøge dit elselskab.

