evdk

evdk

3,20
Vurdering

Om evdk

evdk er et danskejet energiselskab med base i Aabenraa, der har specialiseret sig i krydsfeltet mellem privat elforbrug og e-mobilitet. Selskabet fungerer som en moderne el-leverandør, der tilbyder strømaftaler til både bolig og bil under ét tag. Selvom evdk har en stærk profil inden for ladeinfrastruktur og serviceaftaler til elbiler, opererer de som et selvstændigt elselskab, der leverer strøm baseret på de aktuelle markedspriser fra elbørsen Nord Pool.

Virksomhedens tilgang til elmarkedet er centreret omkring digital gennemsigtighed, hvor forbrugerne via en app kan overvåge deres timeforbrug og optimere deres elforbrug i forhold til de svingende priser. evdk adskiller sig ved at tilbyde en samlet pakke, der integrerer el-leverance med teknisk support og administration af elafgiftsrefusion. Som en fleksibel aktør uden lange bindingsperioder har selskabet positioneret sig som en digitalt orienteret partner for den bevidste forbruger, der ønsker at koble husstandens energiforbrug tæt sammen med den grønne omstilling af transportsektoren.

Vores anmeldelse af evdk

← Se alle anmeldelser
Senest opdateret: 28.12.2025
Pris og gennemsigtighed (35%) 1,21/5

EVDK er ét af de her elselskaber, der dukkede frem og primært har et fokus på elbiler, men de fungerer også som et klassisk elselskab med egen elaftale.

Hos EVDK er det elaftalen "Elaftale uden service", der er relevant for denne anmeldelse. De skilter med at det koster 29 kroner om måneden i fast abonnement. Det er først når man trykker "Se alle fordele", at de også lige nævner en tillægspris på 9 øre pr. kWh.

Det er ikke gennemsigtigt. Det er det modsatte. Grunden til at de skjuler er givetvis, at det er med til at give dem én af de dyre aftaler på markedet.

Karakteren er matematisk beregnet på baggrund af elaftalen Elaftale uden serviceaftale. Vurderingen har fået en straf på -0,10, fordi de ikke er gennemsigtige i deres prisopstilling.

Kundeservice (20%) 4,00/5

Hos evdk fanger du kundeservice i de gængse kontortimer på alle hverdage. Uanset om du foretrækker at ringe eller sende en mail er det muligt hos evdk.

  • Mandag-fredag: 09:00-15:00

Har du brug for hurtig hjælp uden for åbningstid, kan du altid tage fat i chatbotten Elvin, der guider dig gennem de mest gængse spørgsmål. Som altid med disse AI-chatbots kan hjælpen dog være ret begrænset, men det giver da en følelse af hurtig kommunikation.

At hjælpen rent faktisk rykker, er der ingen tvivl om – Trustpilot bugner af topkarakterer fra begejstrede kunder.

Troværdighed (35%) 4,50/5

Efter lidt flere end 1300 anmeldelser har evdk fået en vurdering på 4,9 på Trustpilot. Det er det højeste blandt alle elselskaber, og det vidner om at det er et meget troværdigt elselskab, der lever op til de ting, de lover.

De fleste af anmeldelserne går dog primært på deres ladebokse og opsætning af disse, hvilket mixer det hele sammen, men generelt er det svært at finde nogle, der er utilfredse med evdk. Det er også vores indtryk efter at have surfet rundt på diverse fora på Facebook og Reddit. De har et godt ry.

Brugervenlighed (10%) 4,00/5

Som de fleste andre nymoderne elselskaber, der har stor fokus på ladebokse, er der styr på selvbetjeningsdelen. Ved at logge ind på selvbetjeningsdelen kan du navigere rundt i alle de relevante informationer. Her kan du se dine regninger, dine aktive aftaler og dit elforbrug. 

Det er svært at sætte en finger på noget negativt på den front. 

Samlet vurdering 3,20/5

Elselskabet evdk er et godt elselskab. De har en fremragende kundeservice og et helt fabelagtigt ry hos deres kunder. De har styr på deres selvbetjeningsløsning.

Der er således kun én ting, der holder dem tilbage, og det er prisen på deres elaftale. Den scorer ikke højt i vores matematiske beregning, og det er der én årsag til: Den er dyr. Hvis du vælger evdk er det altså på grund af andre årsager end prisen, for den kan udfordres af de fleste elselskaber på markedet.

Gode elaftaler fra andre elselskaber

Vi har i øjeblikket ingen samarbejdsaftale med evdk, men her er nogle af de billigste alternativer:

Aktuelle elaftaler fra evdk

Elaftale uden serviceaftale

Variabel
Se tilbud →