Anmeldelser af elselskaber
Vi tester og anmelder de danske elselskaber på pris, brugervenlighed, kundeservice og troværdighed. Find det bedste elselskab til dig.
Rangliste – bedst bedømte elselskaber
18 anmeldelser
Anmeldelse af elselskaber: Find den bedste udbyder til dit hjem
Det danske elmarked er komplekst og i konstant forandring. Med over 50 forskellige elhandlere at vælge imellem kan det være uoverskueligt at gennemskue, hvem der reelt tilbyder de bedste vilkår for dig som forbruger. En grundig anmeldelse af elselskaber er derfor et essentielt værktøj, når du skal navigere mellem billige elpriser, grøn strøm og abonnementsløsninger. Formålet med vores oversigter er at give dig gennemsigtighed, så du kan træffe et valg baseret på fakta frem for markedsføring.
Sådan vurderer vi elselskaber
For at skabe et objektivt og retvisende billede af de danske udbydere benytter vi en fastlagt analysemodel. Vi kigger specifikt på fire parametre, som tilsammen udgør den samlede rating for hvert selskab:
- Pris og gennemsigtighed (35%): Denne vurdering handler om elselskabets priser og om hvor gennemsigtige de er med dem. Vi bruger en matematisk formel til at udregne vurderingen baseret på den årlige omkostning ved forskellige forbrugsniveauer – og justerer således ikke manuelt på tallet. Dog kan der gives en lille bonus (+0,10) i vurderingen, hvis elselskabet er meget gennemsigtige med deres priser, og modsat en straf (-0,10), hvis de er knap så gennemsigtige. Der gives også en bonus, hvis elselskabet bruger forbrugsafregning på deres billigste elaftale (+0,10). For at få det fulde overblik over hvad du betaler for, kan du læse vores guide til at forstå din elregning her.
- Kundeservice (20%): Her vurderer vi svartider, tilgængelighed på telefon og chat samt kvaliteten af den rådgivning, som kunderne modtager.
- Troværdighed (35%): Vi holder øje med selskabernes historik hos Forbrugerombudsmanden og sikrer, at de overholder gældende regler. Det gælder også deres afregningsmetoder, hvor vi altid anbefaler, at man undersøger forskellen på aconto og forbrugsafregning.
- Brugervenlighed (10%): Dette dækker over den digitale oplevelse, herunder kvaliteten af apps til overvågning af elforbrug samt brugervenligheden i deres selvbetjeningsløsninger.
Hvorfor læse en anmeldelse før du skifter eludbyder?
Mange danskere vælger deres elselskab ud fra den laveste introduktionspris, men dette kan ofte være en kortsigtet strategi. Ved at læse en detaljeret anmeldelse af et elselskab får du indblik i de langsigtede omkostninger og kundernes generelle tilfredshed. Mange selskaber tilbyder lokkepriser i de første seks måneder, hvorefter prisen stiger markant. Hvis du er i tvivl om hvem der leverer din strøm i dag, kan du se hvordan du finder ud af hvilket elselskab du har her.
Troværdighed er et nøgleord i energibranchen. Desværre ser vi eksempler på aggressive salgsmetoder og uklare aftalevilkår. En uvildig anmeldelse fungerer som din sikkerhed for, at du ikke ender i en aftale med urimelige bindingsperioder eller uventede tillægsydelser. Vi opdaterer løbende vores data, så du altid har adgang til de nyeste vurderinger af markedets aktører.
Hvilket elselskab er bedst i test?
Det bedste elselskab er ikke nødvendigvis det samme for alle. Hvis du har en elbil og lader meget om natten, er en udbyder med en stærk app og fokus på variabel pris måske det vigtigste for dig. Det er her værd at bemærke, at markedet er overgået til kvarterafregning, hvilket giver nye muligheder for optimering af forbruget.
Vores rangliste øverst på siden er sorteret efter den samlede rating, som er baseret på vores omfattende research. Vi anbefaler, at du klikker dig ind på de enkelte anmeldelser for at læse mere om de specifikke fordele og ulemper ved hver udbyder. Ved at sammenligne de bedst bedømte selskaber kan du nemt finde den løsning, der kombinerer lave omkostninger med god service.
Husk at markedet for strøm er frit i Danmark. Det betyder, at det er hurtigt og gratis at skifte udbyder i de fleste tilfælde. Du kan finde alt hvad du skal bruge i vores guide til at skifte elselskab her. Ved at bruge et par minutter på at læse anmeldelser her på siden kan du potentielt spare mange penge på din årlige elregning og samtidig få en bedre kundeoplevelse.
Kan du stole på vores anmeldelser?
Vi er en affiliate-side. Det betyder, at vi modtager kommission fra de elselskaber, vi henviser kunder til. Det er vi 100 % åbne omkring. Du kan altid kende vores partnere på de grønne knapper og links, der indeholder "/goto/". Selskaber, vi ikke samarbejder med, har neutrale, grå knapper.
Det er sund fornuft at være skeptisk: Kan man stole på en anmelder, der får penge af dem, de anmelder? Tør vi være kritiske over for en samarbejdspartner?
Svaret er ja. Vi ser det som vores vigtigste opgave. Faktisk har flere elselskaber valgt os fra, fordi vi insisterer på at vise de reelle priser fremfor de "lokkepriser", branchen er kendt for. Omvendt har vi også takket nej til samarbejder, hvor vi ikke kunne stå inde for produktet. Vi er kritiske – også i vores anmeldelser. Hvis et selskab er utroværdigt, skriver vi det. Vi er overbeviste om, at vores integritet er mere værd i det lange løb end en hurtig kommission.
Vi spiller med åbne kort, så du selv kan vurdere os. Tag et kig på vores rangering: Her vil du se partnere i bunden og ikke-partnere i toppen. Det er din garanti for, at kvalitet og pris vægter tungere end vores aftaler.