go'energi

Anmeldelse af go'energi

4,00
Vurdering

Anmeldelse af go'energi

go'energi er et dansk elselskab med rødder i Midtjylland, som fungerer som en landsdækkende leverandør af strøm til både private og erhverv. Selskabet ejes af de lokale energikoncerner GEV og Ikast Værkerne, hvilket giver dem et solidt fundament i den danske forsyningssektor.

Som el-leverandør fokuserer go'energi på enkelhed og gennemsigtighed gennem variable elaftaler, der følger markedsprisen time for time. Virksomheden arbejder aktivt med den grønne omstilling og tilbyder digitale værktøjer, der hjælper forbrugerne med at få indsigt i deres elforbrug og reducere deres miljøbelastning.

Af Jesper Carstens

Fordele ved go'energi

  • go'energi scorer højt i de forskellige tests fra Forbrugerrådet Tænk
  • Hos EPSI placerer go'energi sig også højt på kundetilfredshed
  • Deres priser er ganske fornuftige

Ulemper ved go'energi

  • Deres telefonsupport har lukket i weekenden og om aftenen
  • De har fornuftige priser uden at være de billigste på markedet

Vores anmeldelse af go'energi

← Se alle anmeldelser
Pris og gennemsigtighed (35%) 3,49/5

Hos go'energi har de flere forskellige elaftaler. Vi har taget udgangspunkt i deres billigste, hvilket betyder at de opkræver 15 kroner i et månedligt abonnement og har en tillægspris på 5 øre pr. kWh. Det er en kvartalsafregning elaftale med aconto-betalinger.

De har også månedsafregning, som vi foretrækker. Det betyder, at man hver måned betaler for sit faktiske forbrug efter måneden er afsluttet. På den måde betaler man præcis for sit forbrug frem for at betale et aconto-beløb. Den elaftale koster dog 29 kroner i månedligt abonnement og har en tillægspris på 5 øre pr. kWh, så den er 14 kroner dyrere om måneden end kvartalsafregningen. Det ender alligevel ud i 168 kroner om året. Til gengæld risikerer man ikke at skulle betale dyrere aconto-regninger, hvor elselskabet sjusser sig frem til en cirka pris.

Alt i alt er de et fornuftigt elselskab til prisen. Der er dyrere elselskaber på markedet. Hvis du kigger i retning af go'energi er det i al fald ikke prisen, der skal skræmme dig væk.

Karakteren er matematisk beregnet på baggrund af elaftalen go'kvartal energi. Vurderingen har fået en bonus på +0,10, fordi de er gennemsigtige i deres prisopstilling.

Kundeservice (20%) 4,00/5

Hos go'energi har du mulighed for at få personlig betjening i Ringkøbing, Brande eller Thisted, men hvis du ikke er fra de områder, kan du gøre brug af deres telefonsupport, der dækker følgende tidspunkter:

  • Mandag til torsdag: 7.30-15.30
  • Fredag: 7.30-15.00

Der er også mulighed for at kontakte via mail. Generelt er det vores oplevelse, at go'energi er hurtige til at vende retur på henvendelser, så det eneste, der egentligt trækker dem ned på 4.0 (og ikke højere) er at de ikke er til at få fat i, når de fleste har fået fri fra arbejde. Vi savner åbningstider om aftenen.

Troværdighed (35%) 4,50/5

Vi betragter go'energi som ét af de bedste elselskaber på markedet, og det er deres kunder enige med os i. Efter mere end 400 anmeldelser på Trustpilot har de fået en vurdering på 4,6, hvilket placerer dem i den absolutte top blandt danske elselskaber. Vi bemærker også, hvordan de år efter år placerer sig højt i EPSI-rapporten, ligesom vi også kunne se at Forbrugerrådet Tænk havde roser til overs for go'energi. Det er ikke tilfældigt at de klarer sig godt på tværs af flere uafhængige undersøgelser.

Med andre ord: Du kan roligt melde dig ind hos go'energi. De er et elselskab, der værner om deres kunder og som er troværdige og gennemsigtige. Der er ingen skjulte gebyrer eller ugennemsigtige vilkår, og du kan trygt forvente en ærlig og ligetil oplevelse som kunde.

Brugervenlighed (10%) 4,00/5

go'energi har deres egen app, hvor du kan følge elpriserne time for time. Derudover kan du også følge med i dit månedlige forbrug, så du kan holde øje med hvordan elregningen udvikler sig. Det gør det nemt at tilpasse sit forbrug efter de tidspunkter, hvor strømmen er billigst. På deres hjemmeside har de en større guide til at bruge appen, hvilket er et plus for dem der ikke er så teknisk anlagte.

I appen kan du også se de seneste regninger, så du ikke behøver at rode rundt i din indbakke efter dem. Appen er udgivet til både iPhone og Android, og den er overskuelig og nem at finde rundt i. Alt i alt fungerer den digitale oplevelse fint, selvom der ikke er tale om noget banebrydende. Det er derfor svært at sætte en finger på deres brugervenlighed, for det hele virker som det skal.

Samlet vurdering 4,00/5

go'energi er et solidt valg, hvis du vil have en elaftale fra et troværdigt selskab. De scorer højt hos både Forbrugerrådet Tænk og i EPSI-rapporten, og med over 400 Trustpilot-anmeldelser og en vurdering på 4,6 er kunderne tydeligvis tilfredse.

Priserne er fornuftige uden at være de billigste på markedet. Deres billigste aftale starter ved 15 kroner i månedligt abonnement med 5 øre pr. kWh, og vil du have månedsafregning, koster det lidt mere, men du slipper til gengæld for overraskelser på regningen.

Det eneste minus er vel kundeservicen, som kun har åbent på hverdage til kl. 15.30. Har du brug for hjælp om aftenen eller i weekenden, må du væbne dig med tålmodighed og sende en mail i stedet.

Aktuelle elaftaler fra go'energi

Vi har intet samarbejde med go'energi og derfor heller ingen aktuelle elaftaler registreret.

Se alle elaftaler fra andre selskaber

Sammenlign med andre elselskaber

Det kan altid betale sig at sammenligne elselskaber. Her er nogle andre vurderede elselskaber, der kan være relevante for dig:

Sådan har vi anmeldt go'energi

For at sikre en uvildig vurdering benytter vi en fastlagt analysemodel. Vi kigger specifikt på fire parametre, som tilsammen udgør den samlede rating for go'energi:

Pris & Gennemsigtighed (35%)

Vi bruger en matematisk formel baseret på årlige omkostninger. Der gives bonus (+0,10) for høj gennemsigtighed og forbrugsafregning på billigste aftale.

Troværdighed (35%)

Vi analyserer historik hos Forbrugerombudsmanden og Trustpilot-data. Vi vægter selskaber højt, der overholder gældende regler for forbrugsafregning.

Kundeservice (20%)

Vurderingen baseres på svartider, tilgængelighed på telefon/chat samt kvaliteten af den rådgivning, selskabets kunder modtager.

Brugervenlighed (10%)

Her kigger vi på den digitale oplevelse, herunder kvaliteten af apps til overvågning af elforbrug samt brugervenligheden i selvbetjening.

Vidste du? Vores karakterer er 100% uafhængige. Ingen elselskaber kan købe sig til en bedre placering på vores liste over de billigste elselskaber.

Ofte stillede spørgsmål om go'energi

Jesper Carstens

Jesper Carstens

Ejer & Redaktør

Jeg er ejer og redaktør på Eloversigt.dk, hvor det er min mission at hjælpe andre elkunder til at opnå en større forståelse af elmarkedet samt navigere rundt i de forskellige elaftaler. Jeg har prøvet at skifte elselskab adskillige gange og jeg har nørdet elregningerne, så jeg for alvor forstår, hvad de forskellige elementer betyder. Det vil jeg gerne videreformidle til dig.
Læs mere om Jesper Carstens
Udgivet