Jysk Energi

Jysk Energi

3,71
Vurdering

Om Jysk Energi

Jysk Energi er en forbrugerejet energikoncern med hovedsæde i Holstebro, der har leveret strøm til det danske samfund i over 100 år. Selskabet er organiseret som et andelsselskab, hvilket betyder, at det er ejet af borgerne i lokalområdet. Som landsdækkende el-leverandør kombinerer de klassiske vestjyske værdier med en moderne tilgang til det liberale elmarked.

Koncernen varetager opgaver inden for både elsalg, netdrift og vedvarende energiproduktion, herunder investeringer i vindmøller og solcelleparker. Jysk Energi fokuserer på gennemsigtighed gennem variable elaftaler baseret på spotpriser og tilbyder digitale løsninger, der gør det muligt for forbrugerne at følge deres forbrug tæt. Selskabet spiller en aktiv rolle i den grønne omstilling og geninvesterer løbende i både lokal infrastruktur og bæredygtige teknologier.

Vores anmeldelse af Jysk Energi

← Se alle anmeldelser
Senest opdateret: 28.12.2025
Pris og gennemsigtighed (35%) 2,38/5

Jysk Energi har priser, der placerer sig i den dyrere ende af midterfeltet. Deres elaftale, Variabel Strøm, har justeret prisen op til årsskiftet 2026. Her betaler med 49 kroner om måneden - til gengæld er der ikke et tillæg. Det står egentligt ganske gennemskueligt på deres prisoversigt.

En elaftale med Jysk Energi kan anbefales til meget store forbrug, for selvom 49 kroner om måneden er i den høje ende, så er fraværet af en tillægspris en stor fordel, hvis dit forbrug er meget stort. Således er selskabet én af de billigere i vores sammenligning, hvis dit forbrug er på 18.000 kWh.

Man skal dog være opmærksom, når man bestiller en elaftale hos dem. Som udgangspunkt har de nemlig tilvalgt, at du vil have en aftale med klima, hvilket betyder at du betaler 7,5 øre pr. kWh i tillæg. Det står sådan set tydeligt nok, at man tilvælge klima, men som udgangspunkt bør man ikke tilvælge et ekstra-produkt. Det trækker ned i vores vurdering.

Som udgangspunkt er det også en 3 måneders aconto, hvilket gør priserne noget sværere at gennemskue. Du kan godt vælge månedlig aconto, men så betaler du 55 kroner frem for 49 kroner om måneden.

Vi straffer en lille smule. Efter vores opfattelse er det ikke gennemsigtigt at den grønne elaftale er tilvalgt som standard, når det ikke fremgår på forsiden.

Karakteren er matematisk beregnet på baggrund af elaftalen Variabel Strø. Vurderingen har fået en straf på -0,10, fordi de ikke er gennemsigtige i deres prisopstilling.

Kundeservice (20%) 4,50/5

Jysk Energi har en fremragende kundeservice, hvor man både kan henvende sig på mail og telefon. Det er særligt deres lange åbningstid, der trækker op, for man kan som kunde få fat i dem, når man har fri til at benytte sig af strømmen.

  • Mandag og torsdag: Kl. 9:00 til 20.00
  • Tirsdag, onsdag og fredag: kl. 9.00 til 15.00

Generelt har Jysk Energi en kundeservice, der fremhæves af deres kunder på Trustpilot. Vores egne, personlige erfaringer med Jysk Energi er også helt i top. 

Troværdighed (35%) 4,50/5

Over 1300 anmeldelser og en vurdering på 4,6 på Trustpilot. Det er den benhårde vurdering af Jysk Energi, der står eget godt mål med de forskellige erfaringer og oplevelser med Jysk Energi, som vi er stødt på. Vi overfører således bare vurderingen fra Trustpilot til vores anmeldelse.

Det er også vores vurdering, at Jysk Energi er et meget pålideligt elselskab, der står på mål for deres produkter og regninger.

Brugervenlighed (10%) 4,00/5

Jysk Energi har en fornuftig hjemmeside, hvor du kan logge ind og se dit forbrug. De har også en ekstern app - ello - som du kan bruge til at holde øje med dit forbrug og priser. Det er ikke her, de har det største fokus. De lander på 4,0 i vores vurdering. De har, hvad man skal have, men heller ikke mere end det.

Samlet vurdering 3,71/5

I vores anmeldelsesvurdering er der størst vægt på prisen, og her kan Jysk Energi ikke følge med de billigste elselskaber, særligt på de lavere forbrug. Det trækker ned, hvilket er en skam, fordi på alle andre aspekter er Jysk Energi et rigtig solidt elselskab.

Hvis du har et stort forbrug, kan vi kun anbefale Jysk Energi. Hvis du heller ikke vægter prisen så højt, men derimod vægter højere at du kan stole på elselskabet, kan du med ro i maven vælge Jysk Energi.

Gode elaftaler fra andre elselskaber

Vi har i øjeblikket ingen samarbejdsaftale med Jysk Energi, men her er nogle af de billigste alternativer:

Aktuelle elaftaler fra Jysk Energi

Vi har intet samarbejde med Jysk Energi og derfor heller ingen aktuelle elaftaler registreret for Jysk Energi.