Norlys

Anmeldelse af Norlys

3,07
Vurdering
Besøg
Norlys
3,07/5
Se tilbud →

Anmeldelse af Norlys

Norlys er Danmarks største energi- og telekoncern med over 1,7 millioner kundeforhold fordelt over hele landet. Selskabet er resultatet af en fusion mellem SE og Eniig og er i dag organiseret som et andelsselskab, der ejes af omkring 800.000 andelshavere. Som en af de mest betydningsfulde aktører på det danske marked varetager Norlys opgaver inden for både elsalg, naturgas, fiberbredbånd og ladeinfrastruktur til elbiler. Denne brede profil gør koncernen til en central spiller i opretholdelsen af den nationale infrastruktur og den igangværende elektrificering af samfundet.

Som el-leverandør tilbyder Norlys både private og erhvervskunder adgang til det liberale elmarked gennem forskellige afregningsmodeller, herunder variable elaftaler, der følger spotprisen. Virksomheden investerer massivt i den grønne omstilling og vedvarende energikilder, herunder vindenergi og solcelleparker, for at understøtte Danmarks klimamål. Gennem deres digitale platforme og app-løsninger får forbrugerne indsigt i deres strømforbrug og muligheden for at optimere deres energiudgifter i forhold til markedsprisen. Norlys kombinerer lokal forankring med en stærk national position, hvilket sikrer en stabil forsyning til en stor del af de danske husstande.

Af Jesper Carstens

Fordele ved Norlys

  • Norlys er et stort og troværdigt elselskab
  • De har en god kundeservice hos Norlys

Ulemper ved Norlys

  • Norlys' elaftaler er meget dyre
  • Der er til tider meget run på Norlys' kundeservice, hvorfor det er svært at komme igennem

Vores anmeldelse af Norlys

← Se alle anmeldelser
Pris og gennemsigtighed (35%) 1,56/5

Norlys er ét af de helt store elselskaber på markedet. Det betyder som regel også, at de er lidt dyrere end mange af de billigste elselskaber. Det er også tilfældet for Norlys.

Her betaler du en månedlig abonnementspris på 29 kroner om måneden og en tillægspris på 9 øre pr. kWh du forbruger. Det betyder også at prisen er i den dyrere ende.

Til gengæld gør de brug af en forbrugsbaseret regningsform, hvilket betyder at du kun betaler det, du forbruger. Der er altså ingen uigennemsigtige aconto-regninger, hvor elselskabet kommer med et bud på dit forbrug. Det taler også til elselskabets fordel, at de meget tydeligt skriver hvad udgifterne er.

Men samlet kan Norlys ikke løbe fra, at de har en dyr elaftale. 

Karakteren er matematisk beregnet på baggrund af elaftalen FlexEl. Vurderingen har fået en bonus på +0,10, fordi de er gennemsigtige i deres prisopstilling, samt +0,10, fordi elselskabet benytter forbrugsafregning.

Kundeservice (20%) 4,50/5

Når et elselskab er stort og dyrt, betyder det som regel også at de har en god kundeservice. Det er også tilfældet for Norlys.

De har helt almindelig telefonsupport såvel som mailsupport. Kundesupport er til stede i følgende tidsrum:

  • Mandag-torsdag: 08:00-17:00
  • Fredag: 08:00-16:00

Ved travlhed har de mulighed for at ringe dig op, hvis du ønsker det. 

Derudover har de en chat. Det er faktisk der, de foretrækker, at du kontakter dem, fordi det går hurtigst. Du får tilsendt en kopi af chatten efterfølgende.

Afslutningsvist har Norlys et meget stort univers, hvor de guider og klæder forbrugeren på til at navigere i deres produkter. Det er et stort plus.

Troværdighed (35%) 3,50/5

Norlys har mere end 82.000 anmeldelser på Trustpilot. Det giver en gennemsnitlig vurdering på 3,6. Norlys er dog meget mere end bare et elselskab, og det er lidt uigennemsigtigt hvilke dele af virksomheden, der trækker ned - og hvilke dele, der trækker op.

De negative anmeldelser går for eksempel på internet, tv, telefon og ladeløsninger. Vi kan dog også se i den seneste EPSI at selskabet ikke scorer så godt i undersøgelsen for kundetilfredshed, så en vurdering på 3,5 kan måske godt vise sig at være meget retvisende. 

Brugervenlighed (10%) 4,00/5

Norlys har - som de fleste andre moderne elselskaber - ganske fint styr på brugervenligheden. Deres hjemmeside er fyldt med guides og artikler, der skal hjælpe kunderne med at forstå deres produkter.

De har også en fornem selvbetjeningsløsning, hvor du kan følge med i dit forbrug og se din aktuelle aftaler, såvel som den aktuelle elpris. Dermed har de styr på denne del.

Samlet vurdering 3,07/5

Norlys er en gigant på det danske marked, og det mærker man. Størrelsen giver en vis tryghed og adgang til en solid kundeservice, selvom man indimellem må væbne sig med tålmodighed i telefonkøen. Men trygheden har en pris: Norlys er sjældent de billigste, og deres elaftaler hører faktisk til blandt markedets dyreste.

Mange vælger Norlys, bare fordi de "kender dem", eller fordi de allerede har internet og TV samlet samme sted. Det er nemt, men det er også en vane, der kan koste dyrt. Man skylder sig selv at være lidt mere kritisk – der findes masser af mindre selskaber, som er mindst lige så troværdige, men hvor du slipper for at betale ekstra for det velkendte logo.

Aktuelle elaftaler fra Norlys

Vil du sammenligne flere elaftaler?
Se alle elselskaber og find den billigste aftale
Sammenlign alle elaftaler

Sammenlign med andre elselskaber

Det kan altid betale sig at sammenligne elselskaber. Her er nogle andre vurderede elselskaber, der kan være relevante for dig:

Sådan har vi anmeldt Norlys

For at sikre en uvildig vurdering benytter vi en fastlagt analysemodel. Vi kigger specifikt på fire parametre, som tilsammen udgør den samlede rating for Norlys:

Pris & Gennemsigtighed (35%)

Vi bruger en matematisk formel baseret på årlige omkostninger. Der gives bonus (+0,10) for høj gennemsigtighed og forbrugsafregning på billigste aftale.

Troværdighed (35%)

Vi analyserer historik hos Forbrugerombudsmanden og Trustpilot-data. Vi vægter selskaber højt, der overholder gældende regler for forbrugsafregning.

Kundeservice (20%)

Vurderingen baseres på svartider, tilgængelighed på telefon/chat samt kvaliteten af den rådgivning, selskabets kunder modtager.

Brugervenlighed (10%)

Her kigger vi på den digitale oplevelse, herunder kvaliteten af apps til overvågning af elforbrug samt brugervenligheden i selvbetjening.

Vidste du? Vores karakterer er 100% uafhængige. Ingen elselskaber kan købe sig til en bedre placering på vores liste over de billigste elselskaber.

Ofte stillede spørgsmål om Norlys

Jesper Carstens

Jesper Carstens

Ejer & Redaktør

Jeg er ejer og redaktør på Eloversigt.dk, hvor det er min mission at hjælpe andre elkunder til at opnå en større forståelse af elmarkedet samt navigere rundt i de forskellige elaftaler. Jeg har prøvet at skifte elselskab adskillige gange og jeg har nørdet elregningerne, så jeg for alvor forstår, hvad de forskellige elementer betyder. Det vil jeg gerne videreformidle til dig.
Læs mere om Jesper Carstens
Udgivet
Sidst opdateret
🤝 Affiliate-information: Denne side indeholder links, hvor vi modtager en lille kommission hvis du tegner elaftale. Affiliate-partnere er markeret med grønne knapper.