Elselskaber uden aconto

Af Jesper Carstens · Oprettet: 09.08.2026 · Opdateret: 16.08.2026

Hos elselskaberne er der typisk to betalingsmetoder: Enten betaler du før dit forbrug er brugt – altså aconto – eller så betaler du efter forbruget er brugt. Det kalder vi forbrugsafregning. Herunder kan du se de elselskaber, der gør brug af forbrugsafregning og altså ikke bruger aconto:

Sådan er tabellen sat sammen

Det skal du vide, før du bruger tabellen: Eloversigt.dk er gratis for dig, fordi vi modtager en kommission, når du klikker videre og bestiller hos et af selskaberne. Det betyder to ting.

• Tabellen viser de selskaber, vi samarbejder med – ikke hele markedet. Der findes forbrugsafregnede elaftaler hos selskaber, du ikke ser her, ganske enkelt fordi vi ikke har et samarbejde med dem.
• Rækkefølgen afhænger ikke af, hvad vi tjener. Aftalerne sorteres efter selskabets egen pris – abonnement plus tillæg pr. kWh – ved det forbrug, du vælger i filtret. Et samarbejde giver ikke en bedre placering.

Vi synes, det er den eneste rimelige måde at gøre det på: Du skal kunne bruge vores tabel som et hurtigt overblik og samtidig vide præcis, hvor grænsen for det overblik går. Læs mere om hvordan vi beregner den årlige pris og bruger reklamelinks.

Aconto eller forbrugsafregning: Den korte forskel

Forskellen handler ikke om, hvor meget strøm koster. Den handler om, hvornår pengene forlader din konto, og dermed hvem der råder over dem i mellemtiden.

	Aconto	Forbrugsafregning
Du betaler	Før forbruget	Efter forbruget
Beløbet bygger på	Et estimat	Dine faktiske måledata
Typisk interval	Månedligt, nogle kvartalsvis	Månedligt
Efterregning?	Ja, hvis estimatet var for lavt	Sjældent – kun hvis måledata korrigeres bagefter
Penge stående hos selskabet	Ja, løbende	Nej
Regningens størrelse	Jævn hen over året	Svinger med årstiden
Risiko ved konkurs	Du er simpel kreditor	Du skylder dem, ikke omvendt

Ved aconto låner du reelt dit elselskab penge rentefrit. Ved forbrugsafregning får du strømmen først og betaler bagefter.

Når et elselskab gør brug af aconto, gør de det ved hjælp af et kvalificeret bud på hvad dit forbrug måtte være i den kommende periode. Hvis deres bud var for lavt, og du forbruger mere end de forventede, vil de indsætte differencen på den efterfølgende regning. Tilsvarende vil de kompensere på den efterfølgende regning, hvis deres bud var for højt.

En lille, men vigtig detalje: Forbrugsafregning betyder ikke, at der aldrig kan komme en rettelse. Hvis dit netselskab efterfølgende korrigerer måledata – for eksempel efter en målerfejl – kan der komme en korrektionsafregning bagud i tid. Det er dog en helt anden situation end en efterregning, der skyldes, at nogen har gættet forkert på dit forbrug.

Sådan tjekker du, om du selv betaler aconto

Overraskende mange ved det ikke, for elregninger er sjældent noget, man nærlæser. Du kan finde svaret tre steder.

1. Perioden på din seneste regning. Ligger den frem i tiden, altså dækker den en periode, der endnu ikke er slut, så betaler du aconto. Dækker den en afsluttet periode, betaler du for faktisk forbrug.
2. Ordvalget. “Aconto”, “acontobeløb”, “forudbetaling” og “forventet forbrug” er tydelige signaler. Omvendt peger “afregning af faktisk forbrug”, “målt forbrug” og “forbrugsafregning” den anden vej.
3. En saldo. Har du en acontosaldo, et tilgodehavende eller et indbetalt beløb i selskabets selvbetjening eller app, står der penge hos dem lige nu.

Er du stadig i tvivl, kan du sammenholde med dit reelle forbrug på eloverblik.dk, hvor du kan hente dine egne måledata tre år tilbage. Vi har også en komplet guide til at forstå din elregning, hvis du vil have styr på alle posterne.

Hvor mange af dine penge står hos elselskabet?

Det er nemt at afvise aconto som et teknisk detaljespørgsmål, men med tal på bliver det konkret. Og regnestykket kan du selv lave på to minutter:

1. Find din samlede kWh-pris. Tag totalen på din seneste årsopgørelse – inklusive strøm, transport, afgifter og moms – og del med dit forbrug i kWh. Det er den pris, der reelt tæller, og den ligger et godt stykke over det tillæg, elselskaberne markedsfører sig på.
2. Gang med dit årsforbrug. Kender du det ikke, henter du det på eloverblik.dk.
3. Del med fire eller tolv – alt efter om du betaler aconto kvartalsvis eller månedligt. Det tal er, hvad du i runde tal lægger ud, hver eneste gang, før du har fået varen.

Vi undlader bevidst at sætte et fast kronebeløb på her. Den samlede kWh-pris svinger nemlig kraftigt fra år til år – både med spotprisen og med politisk fastsatte afgifter og tariffer – og et tal, der er rigtigt i dag, er misvisende om et halvt år. Vil du have et aktuelt gennemsnit, offentliggør Forsyningstilsynet løbende den samlede pris pr. kWh ved typiske forbrug.

Størrelsesordenen er alligevel til at forstå. En lille lejlighed lægger typisk et beløb i den lave ende ud ad gangen. Men et parcelhus med elvarme, varmepumpe eller elbil har let et årsforbrug, der er fem til ti gange højere – og så taler vi om flere tusinde kroner, der konstant står hos en privat virksomhed frem for på din egen konto.

Og det er kun, hvis estimatet rammer rigtigt. Sætter selskabet acontobeløbet for højt, bygger der sig en rullende saldo op oveni. Du får ingen rente af den. Reglerne siger ganske vist, at overskydende aconto skal føres tilbage mindst én gang i kvartalet – men som Velkommen-sagen viste, er en regel og en udbetaling ikke altid det samme.

Det er derfor, aconto er mere end en teknikalitet. Du yder i praksis en kredit til dit elselskab, og du får ikke en krone for det.

Historikken skræmmer ved aconto-betalinger

I langt de fleste tilfælde er elselskaberne gode til at give et kvalificeret bud. Men hele sagen med Velkommen-koncernen skræmmer en smule. Her var brancheeksperter ude at advare mod slutningen af deres virke, om at aconto-betalingerne blev større og større og at flere kunder havde adskillige tusindekroner til gode.

Og pludselig gik det ikke mere. Selskaberne fik karantæne fra at hverve nye kunder i Energinets datahub, og siden gik koncernen konkurs. De værste anelser var korrekte, og mange kunder har således penge i klemme som følge af ekstreme aconto-betalinger.

Det er ikke hverdag: Som nævnt er langt de fleste elselskaber gode til at lave et kvalificeret bud på et forbrug, og dermed er det ikke normalt, at man ender med at mangle flere tusind kroner fra et elselskab.

Derfor er du bagerst i køen, når et elselskab går konkurs

Velkommen-sagen er ubehagelig læsning, men den er også lærerig, fordi den viser præcis, hvordan mekanikken fungerer, når det går galt.

Når et selskab erklæres konkurs, bliver dine indbetalte acontokroner en del af konkursboet. Du bliver det, der i konkursretten hedder en simpel kreditor, og simple kreditorer står nederst i rækken. Foran dig ligger omkostningerne ved selve konkursbehandlingen, panthavere, lønkrav og en række andre fordringer. Først når de er dækket, kommer der eventuelt noget til dig.

I praksis har eksperter i sagen om Velkommen-koncernen rådet kunderne til at betragte pengene som tabt. Ikke fordi kravet er ugyldigt, men fordi der sjældent er nok i boet.

Din klageadgang forsvinder samtidig

Her er en detalje, som mange overser. Ankenævnet på Energiområdet, altså det sted du normalt kan klage til, hvis dit elselskab ikke betaler tilbage, behandler ikke klager over energiselskaber, der er gået konkurs. Så snart selskabet er taget under konkursbehandling, skal kravet i stedet behandles efter konkurslovens regler. Du har den bedste forbrugerbeskyttelse lige indtil det øjeblik, hvor du får brug for den. Derefter er du henvist til at anmelde dit krav til kurator og vente.

Betaler du derimod bagud for faktisk forbrug, er situationen vendt om. Du skylder selskabet for den strøm, du allerede har fået, og du har ingen penge stående hos dem. Der er ganske enkelt ikke noget at miste.

Har du penge til gode hos et konkursramt selskab?

1. Stop fremtidige betalinger. Kontakt din bank og afmeld Betalingsservice eller automatiske overførsler. Forbrugerrådet Tænk har direkte anbefalet kunder ikke at betale flere aconto-regninger til selskaber i knibe. Regninger for strøm, du allerede har brugt, skal du derimod fortsat betale, for den vare har du fået.
2. Find kurator. Konkursen bekendtgøres i Statstidende, hvor kurators navn og kontaktoplysninger fremgår.
3. Opgør dit krav. Indbetalt aconto minus dit faktiske forbrug frem til skiftet. Brug kontoudtog, regninger og screenshots fra selskabets selvbetjening.
4. Anmeld kravet skriftligt med kundenummer, adresse, målepunkts-ID og dokumentation. Kurator indkalder typisk krav med en frist på fire uger. Kommer du for sent, mister du som udgangspunkt ikke selve kravet, men du risikerer at stå svagere og at skulle bære ekstra omkostninger – så gør det hellere med det samme.
5. Vær tålmodig. Et konkursbo kan tage år at gøre endeligt op.

Der bliver ikke slukket for strømmen undervejs. Dit netselskab sikrer forsyningen, og du bliver flyttet til en anden leverandør via Energinets datahub. Den leverandør er dog ofte dyrere end markedet, så du bør selv vælge et nyt elselskab hurtigst muligt.

Hvad siger reglerne? Det må dit elselskab ikke

Aconto er fuldt lovligt i Danmark, men det er ikke frit slag. Elleveringsbekendtgørelsen sætter fire konkrete rammer, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med.

• Mængden skal bygge på dine egne data. Selskabet skal tage udgangspunkt i dit historiske forbrug, og i det omfang oplysningerne findes, skal de bruge data fra Energinets datahub. De må altså ikke bare gætte.
• Prisen skal være realistisk. Det anvendte prisniveau skal afspejle den forventede pris i perioden, og selskabet skal kunne dokumentere det med offentligt tilgængelige prisdata.
• Overskydende beløb skal tilbage mindst hvert kvartal. Har du betalt for meget, skal pengene tilbageføres til din betalingskonto ved hver fakturering og som minimum én gang i kvartalet.
• Egenproduktion skal med. Har du solceller, skal der tages højde for din forventede egenproduktion i acontoberegningen.

Dertil kommer, at du ved leverandørskift eller fraflytning har krav på en slutafregning senest fire uger efter, og at for meget betalt aconto skal udbetales samtidig med slutafregningen.

Reglerne er altså på plads. Problemet i praksis har været håndhævelsen. Forsyningstilsynets granskning af Velkommen-koncernen fandt forsinket udbetaling af tilgodehavender i mindst 3.192 ud af 3.470 undersøgte tilfælde hos Velkommen A/S og 2.969 ud af 3.003 tilfælde hos Nettopower ApS. Det er ikke enkeltstående fejl, men et mønster.

Tendensen er bredere end ét selskab. Forbrugerombudsmanden modtog fem henvendelser om manglende tilbagebetaling af aconto i 2024. I 2025 var tallet 41, og allerede i marts 2026 var der registreret 25 henvendelser. Samtidig satte Ankenævnet på Energiområdet rekord i antal klagesager i 2025, og det har vi skrevet om i artiklen om de 452 sager.

Forbrugerrådet ønsker at afskaffe acontobetalinger

Spørger man Forbrugerrådet Tænk, så er de meget skarpe i retorikken: De ønsker at afskaffe acontobetalinger på elmarkedet.

Aconto-betalinger var en nødvendighed i gamle dage, hvor elmålerne i de danske hjem ikke var i stand til at registrere sit forbrug og sende det direkte ind til elselskabet. Derfor skulle de aflæses ved jævne mellemrum. Men i dag kan elmåleren hurtigt og nemt sende forbruget ind til elselskabet.

Den tekniske begrundelse for at forudbetale er dermed væk. Tilbage står nogle forretningsmæssige hensyn hos selskaberne, som vi ser nærmere på længere nede.

Nye regler i 2026: Bliver det bedre?

Ja, men aconto består indtil videre.

Med den brede politiske aftale om forbrugerbeskyttelse på detailmarkedet for el fra 8. maj 2025 og den efterfølgende lovændring trådte en række stramninger i kraft 1. januar 2026, mens de sidste fulgte 1. juli 2026. De vigtigste er disse:

• Depositum på 1 mio. kr. for nye virksomheder, der vil have adgang til Energinets datahub. Det gør det markant sværere at starte et elselskab med det formål at samle kundepenge ind og forsvinde igen – og at genopstå under et nyt navn bagefter.
• Karantæne fra datahubben. Myndighederne kan nu lukke et selskabs adgang til at hverve nye kunder og modtage tilflytninger. Det virker hurtigt, hvor det tidligere krævede lange sagsforløb.
• En egentlig bødemodel ved brud på den forbrugerbeskyttende regulering.
• MitID eller fysisk underskrift ved aftaleindgåelse. Fra 1. juli 2026 skal en ny elaftale accepteres med MitID-validering eller en underskrift – uanset salgskanal. Et mundtligt ja i telefonen er ikke længere en gyldig aftale. Ringer selskabet dig op, har det samtidig pligt til at optage samtalen.
• Ensartede prisbetegnelser. Spottillæg, abonnement og gebyrer skal hedde det samme på tværs af selskaber og fremgå tydeligt. Det gør priser reelt sammenlignelige.

Det er stramninger, som både Forbrugerrådet Tænk og brancheorganisationen Green Power Denmark har efterlyst i årevis. Men bemærk, hvad der ikke er med: et forbud mod aconto. Forbrugerrådet Tænks argument er, at det er selve modellen, der muliggør misbruget, og at forretningsmodellen hos de værste selskaber slet ikke kunne have eksisteret uden adgang til at opkræve forud. Flere partier, blandt andre Enhedslisten og Dansk Folkeparti, har signaleret, at de er åbne for at stramme yderligere.

Indtil da er det enkleste værn stadig det, du selv kan vælge, nemlig et selskab, der ikke opkræver forud.

Hvorfor bruger nogle elselskaber stadig aconto?

Det er et rimeligt spørgsmål, når nu den tekniske begrundelse er væk. Der er tre reelle forklaringer.

Likviditet. Et elselskab køber strøm på engrosmarkedet, ofte før det får betaling fra kunderne. Aconto vender pengestrømmen om, så kunderne finansierer indkøbet. Det er en billig finansieringskilde for selskabet.

Kreditrisiko. Betaler kunden bagud, risikerer selskabet at levere strøm, som det aldrig får betaling for. Forudbetaling fjerner den risiko. Det er også derfor, selskaber i visse tilfælde kan kræve sikkerhedsstillelse af kunder, hvor der er særlig grund til at forvente manglende betaling. Den må dog højst svare til fem måneders forbrug.

Systemer og vane. Mange faktureringssystemer er bygget op om aconto-logikken fra dengang, målere skulle aflæses manuelt en gang om året. At lægge om koster udvikling.

Ingen af de tre grunde er ulovlige eller principielt urimelige, men de handler alle om selskabets behov frem for dit. Ønsker du at betale løbende for dit faktiske forbrug, er svaret derfor at vælge et selskab, der tilbyder det.

Der er også fordele ved aconto

Vi anbefaler forbrugsafregning til de fleste, men det ville være uærligt at lade som om, aconto ikke har nogen fordele overhovedet.

• Jævne betalinger. Et acontobeløb udglatter årets udsving, så januarregningen ikke rammer dobbelt så hårdt som julis. For en stram husholdningsøkonomi kan forudsigelighed være mere værd end præcision.
• Færre regninger at forholde sig til. Kvartalsvis aconto er fire opkrævninger om året i stedet for tolv.
• Ingen ubehagelige vintre. Har du elvarme, kan forskellen mellem en sommerregning og en januarregning være flere tusinde kroner. Ved aconto mærker du det knap.

Fordelen ved aconto er altså budgetteknisk og ikke økonomisk. Du sparer ikke en krone. Og fordelen kan du opnå på egen hånd ved at sætte et fast beløb til side hver måned på en opsparingskonto og betale vinterregningerne derfra. Så har du den samme udglatning, bare med pengene stående på din egen konto, hvor de er dækket af indskydergarantien og ikke indgår i nogens konkursbo.

Tre ting du skal være opmærksom på ved forbrugsafregning

1. Regningen svinger meget

Dit elforbrug er ikke jævnt fordelt over året. Mørke, kulde og varmepumper betyder, at december til februar kan koste det dobbelte af juni til august. Med forbrugsafregning ser du det direkte på regningen. Det er ærligt, men det kræver, at der er luft i budgettet om vinteren.

2. Udvalget er mindre

Der er ganske enkelt færre forbrugsafregnede aftaler at vælge imellem end aconto-aftaler. Det betyder ikke, at forbrugsafregning i sig selv er dyrere – flere af de billigste aftaler på markedet afregner faktisk bagud. Men med et mindre udvalg er sandsynligheden også mindre for, at netop den absolut billigste aftale lige nu er forbrugsafregnet. Sammenlign derfor altid selskabets egen pris – abonnement plus tillæg – ved dit eget forbrug, i stedet for at antage noget om betalingsformen.

3. “Månedlig betaling” er ikke det samme som “uden aconto”

Det er den mest udbredte misforståelse på området. Mange selskaber markedsfører månedlig betaling, men opkræver stadig aconto, bare hver måned i stedet for hvert kvartal. Du har fortsat penge stående forud, blot et mindre beløb. Det er bedre end kvartalsvis aconto, men det er ikke forbrugsafregning. Se altid efter formuleringen “faktisk forbrug” eller “målt forbrug”.

Hvem bør især vælge et elselskab uden aconto?

Aconto rammer skævest, når dit forbrug ændrer sig, eller når det er svært at forudsige. Er du i en af disse situationer, er forbrugsafregning næsten altid det rigtige valg:

• Du har lige fået elbil, varmepumpe eller elvarme. Dit historiske forbrug er nu forældet, og estimatet kan ramme tusindvis af kilowatt-timer forkert i begge retninger.
• Du har solceller. Egenproduktion gør nettoforbruget svært at estimere, og fejl bliver hurtigt store.
• Du er lige flyttet. Selskabet har intet forbrugsgrundlag for dig på den nye adresse og må bruge et standardestimat baseret på boligtype.
• Du er ved at flytte. Fraflytning er den klassiske anledning til, at der opstår et tilgodehavende, og til at det bliver svært at få hjem.
• Din husstand har ændret størrelse. Børn flyttet hjemmefra, ny samlever, hjemmearbejde eller det modsatte.
• Du har et stramt budget. Hver hundredekrone, der står hos elselskabet, er en hundredekrone, du ikke råder over.
• Du er skeptisk over for dit selskabs økonomi. Se afsnittet om advarselstegn længere nede.

Sådan skifter du til et elselskab uden aconto

Skiftet er gratis, og du skal ikke gøre noget teknisk. Du får ikke ny måler, ny ledning eller afbrydelse i forsyningen. Det eneste, der ændrer sig, er hvem der sender dig regningen.

1. Find dit årsforbrug. Det står på din seneste årsopgørelse eller kan hentes på eloverblik.dk. Uden det kan du ikke sammenligne priser meningsfuldt.
2. Tjek din binding. Har du en fastprisaftale, kan der være bindingsperiode eller gebyr ved førtidig opsigelse. Selskaber med variabel pris har typisk løbende måned plus én måneds opsigelse.
3. Sammenlign – gerne to steder. Brug tabellen ovenfor til et hurtigt overblik over de forbrugsafregnede aftaler, vi samarbejder med, og tjek den mod elpris.dk, hvis du vil være sikker på at have set hele markedet.
4. Bestil direkte hos selskabet. Du skal bruge dit målepunkts-ID, også kaldet aftagenummer, samt dit CPR- eller CVR-nummer. Regn med at skulle godkende aftalen med MitID.
5. Det nye selskab opsiger for dig. Du skal som udgangspunkt ikke selv kontakte dit gamle selskab. Skiftet håndteres gennem Energinets datahub.
6. Hold øje med slutafregningen. Den skal komme senest fire uger efter skiftet, og et eventuelt tilgodehavende skal udbetales samtidig. Sæt en påmindelse i kalenderen, for det er her, tingene i praksis går galt.

Vil du have hele fremgangsmåden i detaljer, har vi samlet den i vores guide til at skifte elselskab.

Sådan får du dine aconto-penge tilbage

Skylder dit nuværende eller tidligere elselskab dig penge, har du klare rettigheder. Følg trinene i rækkefølge, for det gør en reel forskel for udfaldet.

1. Klag skriftligt til selskabet. Send det på mail, så du har dokumentation. Skriv præcis, hvad du kræver, og hvilket beløb det drejer sig om. Dette trin er obligatorisk. Springer du det over, afviser Ankenævnet din sag.
2. Vent på svar, men ikke i det uendelige. Får du afslag, eller har selskabet ikke svaret inden for 30 dage, kan du gå videre.
3. Klag til Ankenævnet på Energiområdet. Det koster 160 kr., som du får refunderet, hvis du får medhold, hvis sagen forliges til din fordel, eller hvis nævnet afviser sagen. Nævnet behandler civilretlige, økonomiske krav mellem forbrugere og energiselskaber.
4. Bemærk konsekvensen for selskabet. Får du medhold, kan selskabet pålægges at betale 8.500 kr. inkl. moms i sagsomkostninger oveni dit tilgodehavende. Det er en reel grund til, at mange sager forliges undervejs.

Vær opmærksom på to begrænsninger. Ankenævnet er et forbrugerklagenævn og behandler som udgangspunkt ikke klager fra erhvervskunder – dog kan det i visse tilfælde tage en erhvervsklage, hvis den ikke adskiller sig væsentligt fra en forbrugerklage. Og nævnet behandler ikke klager over selskaber, der er gået konkurs. Du kan derudover altid orientere Forsyningstilsynet. De kan ikke afgøre din pengesag, men henvendelser indgår i deres tilsyn og kan udløse påbud og bøder.

Vi har lavet en detaljeret gennemgang af processen i guiden sådan klager du hos Ankenævnet på Energiområdet.

Advarselstegn: Sådan spotter du et elselskab i knibe

Velkommen-sagen kom ikke ud af det blå. Signalerne var der i årevis, før konkursen faldt. Det her skal du holde øje med:

• Acontobeløbet stiger uden forklaring. Særligt hvis dit forbrug er uændret, eller elpriserne er faldet.
• Tilgodehavender bliver ikke udbetalt. Kravet er mindst én gang i kvartalet. Bliver det ikke overholdt, er det både et lovbrud og et likviditetssignal.
• Din acontosaldo forsvinder fra regningen. Kan du pludselig ikke se, hvor meget du har til gode, er det et alvorligt advarselstegn.
• Slutafregningen udebliver. Fristen er fire uger efter skift eller fraflytning.
• Pludselige korrektionsopkrævninger længe efter, du har fået en slutafregning.
• Kundeservice bliver svær at komme igennem til, eller svarene bliver vage.
• Trustpilot-anmeldelser vælter med samme klagetema om manglende refusion.
• Selskabet optræder i Forsyningstilsynets afgørelsesdatabase eller har fået påbud, karantæne eller bøder. Ankenævnet offentliggør desuden en liste over selskaber, der ikke følger nævnets afgørelser.
• Selskabet dumper i Forbrugerrådet Tænks test af elselskaber.

Ser du flere af disse tegn samtidig, er det ikke tidspunktet at afvente udviklingen, men at skifte. Du kan orientere dig i vores anmeldelser af elselskaber, før du beslutter dig.

Vores anbefaling

Aconto er ikke i sig selv et problem, og langt de fleste danske elselskaber administrerer det ordentligt. Men modellen indeholder en indbygget skævhed, fordi den flytter både likviditet og risiko fra selskabet til dig, uden at du får noget for det. Og når et selskab først kommer i vanskeligheder, er det dine penge, der står i klemme.

Den tekniske begrundelse forsvandt, da fjernaflæste målere blev standard. Tilbage er en model, som Forbrugerrådet Tænk nu åbent arbejder for at afskaffe, og som flere partier på Christiansborg har signaleret, at de er villige til at se nærmere på.

Indtil det eventuelt sker, er valget dit. Vælger du et elselskab uden aconto, betaler du for den strøm, du har brugt, hverken mere eller mindre. Du har ingen penge stående hos selskabet, du kan ikke få en efterregning på et forkert estimat, og du kan ikke ende bagerst i en kreditorrække. Brug tabellen øverst på siden som udgangspunkt – og husk, at den viser vores samarbejdspartnere, ikke hele markedet.

Ofte stillede spørgsmål om elselskaber uden aconto