Sammenlign 20+ elselskaber Find den billigste el til dit forbrug 7 aktive tilbud
Eloversigt.dk Skift elselskab

Anmeldelser af elselskaber: De bedste elselskaber i Danmark

Herunder kan du se en rangliste over vores anmeldelser af de bedste elselskaber i Danmark. Ranglisten er senest opdateret maj 2026.

01
Enkel Energi
4,18
Læs anmeldelse
02
Gasel
4,15
Læs anmeldelse
03
Altid Energi
4,14
Læs anmeldelse
05
go'energi
3,96
Læs anmeldelse
06
EWII
3,78
Læs anmeldelse
07
Jysk Energi
3,77
Læs anmeldelse
08
Aura
3,73
Læs anmeldelse
09
SEF Energi
3,70
Læs anmeldelse
10
Clever
3,64
Læs anmeldelse
11
LOOAD Energy
3,64
Læs anmeldelse
12
Energi Fyn
3,54
Læs anmeldelse
13
Bornholms Energi & Forsyningsselskab
3,49
Læs anmeldelse
14
NRGi
3,40
Læs anmeldelse
15
evdk
3,33
Læs anmeldelse
16
Greenbow
3,26
Læs anmeldelse
17
DCC Energi
3,22
Læs anmeldelse
18
TrygEnergi
3,11
Læs anmeldelse
19
Andel Energi
3,09
Læs anmeldelse
20
Norlys
3,07
Læs anmeldelse
21
Verdo
2,98
Læs anmeldelse
22
Modstrøm
2,72
Læs anmeldelse
23
Energidrift
2,01
Læs anmeldelse

Ranglisten er baseret på vores fastlagte analysemodel, der vægter pris og gennemsigtighed, troværdighed, kundeservice og brugervenlighed. Det er en dynamisk liste, hvilket betyder at hvis et elselskab ændrer noget på én af parametrene, kan de ændre deres vurdering. Ingen elselskaber kan købe sig til en bedre placering. Vil du udelukkende se en oversigt over alle elselskaber, kan du gøre det i vores komplette elselskabsoversigt.

Sådan laver vi anmeldelser af elselskaber

Vi bruger en overskuelig anmeldelsesmetode. Vi kigger således kun på fire væsentlige områder af et elselskab: Deres pris. Deres troværdighed. Deres support og deres brugervenlighed. Vi inddrager ikke midlertidige kampagnepriser, forskellige velkomsttilbud eller grønne tiltag. Det er vores officielle holdning, at man som forbruger kan spare pengene på de dyrere elaftaler og i stedet investere dem i bedre, grønne tiltag i privat regi.

I stedet har vi et vægtet fokus på de fire følgende emner:

Pris & gennemsigtighed (35 %)

Der er to områder, vi vurderer er vigtigst. Det ene er pris og gennemsigtighed, hvorfor den vægter 35 % af den samlede vurdering. For at kunne give den bedste vurdering af pris og gennemsigtighed, har vi gjort brug af en kompleks matematisk model, der udregner en vurdering på baggrund af elselskabernes egne elaftaler.

Der er derudover en lille bonus, hvis elselskabet gør brug af forbrugsafregning i stedet for aconto-regninger. Derudover kan en overskuelig prisaftale på elselskabets hjemmeside også give en lille bonus. Hvis prisen derimod gemmes væk, giver det en lille straf.

Troværdighed (35 %)

Den anden primære vurderingskategori er troværdighed. Her kigger vi på hvordan de klarer sig på Trustpilot. Vi ser på om de er impliceret i nogle uheldige møgsager. Vi undersøger deres omtale på forskellige fora, ligesom vi også skæver mod EPSI-undersøgelsen eller andre store undersøgelser, der peger i retning af noget, der underbygger deres troværdighed.

Kundeservice (20 %)

Hvor gode er elselskabet til at svare på henvendelser? Vi henvender os af og til elselskaberne for at undersøge deres svartider. Hvad siger kunderne på Trustpilot om deres support? Og hvordan er deres åbningstider samt forskellige muligheder for at komme i kontakt med dem? Nogle elselskaber tilbyder kun telefonsupport, mens andre også har en livechat. Det spiller alt sammen ind i vores vurdering.

Brugervenlighed (10 %)

Den mindste faktor i vurderingen er brugervenlighed. Har de en app, der er overskuelig? Kan man finde hjælp på deres hjemmeside? Det er de små ting, vi kigger efter, når vi vurderer et elselskabs brugervenlighed.

Sådan er vores metode, når vi anmelder elselskaber

Når vi laver en anmeldelse, vurderer vi elselskabet ud fra de oplysninger, vi indsamler. Vi er altså ikke inde som kunder i butikken hos de enkelte elselskaber.

Hvad er et godt elselskab?

Det er en subjektiv vurdering, hvad der gør et godt elselskab. For nogle er prisen den eneste faktor, der er interessant. Andre vil gerne betale lidt mere, hvis blot de ved, at det er en troværdigt elselskab. Og så er der også noget om regningstypen, der kan være vigtig at forholde sig til.

Prisen er vigtig – men ikke det hele

Prisen er absolut en vigtig faktor, når man skal skifte elselskab. Der kan være op mod tusindvis af kroner i forskel årligt mellem et billigt og et dyrt elselskab.

Det er bare ikke den eneste faktor, man skal kigge mod. Der er nogle elselskaber, der kommer ind med uhørt billige priser, men som har svært ved at følge med i for eksempel support. Det kan også ske, at der kommer et billigt elselskab med gode kampagner, der lokker nye kunder til, men så viser det sig at troværdigheden ikke helt står mål med priserne.

Og så er vi lige vidt.

Så priserne er vigtige. Det er bare ikke det eneste, der er vigtigt.

Forbrugsafregning vs. aconto

En meget undervurderet ting er også regningstypen. Langt de fleste elselskaber gør brug af aconto-regninger. Det skyldes at der er store krav til elselskabets kapital. Derfor opkræver de kunderne for den kommende periode ud fra et kvalificeret skøn. De forsøger altså at vurdere, hvor meget strøm, du forbruger i den kommende periode.

Hvis de rammer helt ved siden af, regulerer de på næste elregning. Hvis deres skøn var for lavt, vil du altså opleve at den næste elregning er dyrere. Hvis deres skøn var for højt, vil du opleve at den næste elregning burde være lavere, da du bliver modregnet.

Modsat er der forbrugsregningen. Her betaler du som kunde udelukkende for dit reelle forbrug. Regningen kommer således først, når perioden er overstået. Der kommer altså ikke pludselig en efterregning, ligesom du heller ikke pludselig har en masse penge i klemme. Vi foretrækker en forbrugsafregnet metode, hvilket også er årsagen til at vi giver en bonus til de elselskaber, der bruger denne metode.

Fast eller variabel elpris

For en håndfuld år tilbage havde langt de fleste fastpris. Historisk set hænger det sammen med at elmåleren ikke nødvendigvis kunne registrere, hvornår strømmen var blevet brugt. I dag gør de fleste danske husstande en variabel prisaftale.

Det er også vores anbefaling, at gøre brug af en variabel elprisaftale, og derfor tager anmeldelserne slet ikke højde for elselskabernes fastprisprodukter.

Ofte stillede spørgsmål om anmeldelser af elselskaber

Hvilket elselskab er bedst i Danmark?

Du kan følge med i ranglisten på vores side over de bedste elselskaber i Danmark. I maj 2026 er Enkel Energi det bedste elselskab efter vores vurdering.

Hvordan anmelder I elselskaberne?

Vi indsamler data om elselskabernes priser, vi indhenter oplysninger om deres supporttider og vi tjekker deres troværdighed på forskellige kanaler. Det rangerer vi herefter fra 0-5 og laver et vægtet gennemsnit af elselskabet. Vi gør brug af en matematisk algoritme til at udregne værdien af elselskabets priser.

Kan man stole på jeres vurderinger?

Det er et reelt spørgsmål: Vi tjener penge på at henvise kunder til udvalgte elselskaber, men vi tror på, at troværdigheden er vores største styrke. Derfor vil vi aldrig nogensinde lade os påvirke til en forkert vurdering. Vi laver altså vores anmeldelser af elselskaber uden at være påvirket af potentielle partneraftaler.