Historiske elpriser: Se elprisen dag for dag og måned for måned
Hvad kostede strømmen på en bestemt dag sidste vinter? Hvornår var elprisen højest? Og hvordan ligger priserne i år i forhold til tidligere år? Her finder du alle historiske elpriser – fra de enkelte timer siden oktober 2025 til månedlige gennemsnit helt tilbage til 2010.
Alle priser er spotpriser inkl. moms, dvs. selve prisen på strømmen uden nettarif, elafgift og elselskabets tillæg. Vil du se, hvad strømmen koster lige nu, så se dagens elpriser time for time.
Elprisen time for time på en bestemt dag
Vi gemmer alle timepriser siden 1. oktober 2025, hvor elmarkedet gik over til kvarterafregning. Vælg en dato i kalenderen for at se, hvordan elprisen udviklede sig hen over døgnet – i både Vest- og Østdanmark.
Historikken går ikke længere tilbage end 1. oktober 2025 – vælger du en tidligere dato, melder den “ingen data”. Ældre priser finder du som månedsgennemsnit længere nede på siden.
De højeste elpriser siden 1. oktober 2025
Her har vi rangeret de dyreste timer og kvarterer, siden markedet overgik til kvarterpriser. Listen opdateres automatisk, så når de kolde vinterdage med høje priser kommer, rykker de nye rekorder ind her.
Høje vinterpriser rammer også dit acontobeløb
Når priserne stiger om vinteren, hæver mange elselskaber acontobeløbet – så du betaler forud for strøm, du endnu ikke har brugt. Med forbrugsafregning betaler du i stedet bagud for dit faktiske forbrug og har ingen penge stående hos selskabet. Se elselskaber uden aconto →
Elprisens udvikling siden 2010
Grafen viser den gennemsnitlige spotpris (inkl. moms) måned for måned siden januar 2010. Den opdateres automatisk hver måned.
I det meste af 2010’erne lå elprisen forholdsvis stabilt. Under energikrisen i 2021-2022 steg den markant, fordi gaspriserne eksploderede, og gaskraftværkerne ofte er dem, der sætter prisen, når vind og sol ikke slår til. Siden er prisen faldet igen, men udsvingene er blevet større – især fra time til time, i takt med at en større del af strømmen kommer fra vind og sol.
Elpriserne måned for måned – sammenlign på tværs af år
Brug grafen til at sammenligne den samme måned på tværs af år og se, om en måned var dyrere eller billigere end tidligere.

Hvorfor er elprisen højest om vinteren?
Vintermånederne er typisk de dyreste. Forbruget er højere, fordi vi bruger mere lys og varme, og solcellerne producerer meget lidt. Samtidig afhænger prisen i høj grad af vinden: En stille, kold vinteruge kan give nogle af årets højeste priser, mens en blæsende uge kan trække prisen langt ned.
Vinteren er også den periode, hvor elselskaberne kæmper hårdest om kunderne – med flest kampagner i årets sidste måneder. Se aktuelle tilbud fra elselskaberne →
Ofte stillede spørgsmål om historiske elpriser
Vi har timepriser for hver dag siden 1. oktober 2025. For perioden før det viser vi månedlige gennemsnitspriser tilbage til januar 2010.
De højeste månedspriser i perioden siden 2010 blev registreret under energikrisen i 2022. Se de højeste enkelttimer siden 1. oktober 2025 i listen over de højeste elpriser ovenfor.
Ja. Alle priser på siden er spotpriser inkl. 25 % moms – men uden nettarif, elafgift og elselskabets tillæg. Se hvad din elregning består af.
Priserne hentes automatisk fra Energinets Energidataservice, som offentliggør spotpriserne fra den nordiske elbørs Nord Pool.