EPSI udgiver hvert år en større undersøgelse af kundetilfredsheden blandt elselskaberne, og her er det igen OK, der topper listen. Med en værdi på 73,8 har OK de mest tilfredse kunder, akkurat foran SEF Energi (73,6) og go'energi (73,2).
- OK holder fast i førstepladsen – det er flot, og det er med et stabilt niveau i forhold til 2024. OK er bedst blandt selskaberne på ‘relevant proaktivitet’, hvor de stiger signifikant. Det er flot. Kunderne oplever, at deres el-aftale passer til deres eget behov. OK’s kundefokus kan mærkes, siger Sofie Breum.
Branchens samlede kundetilfredshed har en værdi på 65,0, hvilket er i svag fremgang siden året forinden. Det tyder på at tilfredsheden med hele branchen er stigende.
OK, SEF Energi og go'energi udgør toppen. Herefter følger EWII med en værdi på 69,7. De efterfølgende selskaber er Energi Fyn, Aura, NRGi, Bornholms Energi og Andel Energi, der alle scorer mere end branchegennemsnittet.
Den fulde rapport kan læses i kildelisten.