Norlys er Danmarks største energi- og telekoncern med over 1,7 millioner kundeforhold fordelt over hele landet. Selskabet er resultatet af en fusion mellem SE og Eniig og er i dag organiseret som et andelsselskab, der ejes af omkring 800.000 andelshavere. Som en af de mest betydningsfulde aktører på det danske marked varetager Norlys opgaver inden for både elsalg, naturgas, fiberbredbånd og ladeinfrastruktur til elbiler. Denne brede profil gør koncernen til en central spiller i opretholdelsen af den nationale infrastruktur og den igangværende elektrificering af samfundet.
Som el-leverandør tilbyder Norlys både private og erhvervskunder adgang til det liberale elmarked gennem forskellige afregningsmodeller, herunder variable elaftaler, der følger spotprisen. Virksomheden investerer massivt i den grønne omstilling og vedvarende energikilder, herunder vindenergi og solcelleparker, for at understøtte Danmarks klimamål. Gennem deres digitale platforme og app-løsninger får forbrugerne indsigt i deres strømforbrug og muligheden for at optimere deres energiudgifter i forhold til markedsprisen. Norlys kombinerer lokal forankring med en stærk national position, hvilket sikrer en stabil forsyning til en stor del af de danske husstande.
Sådan får Norlys 3,74
Om vores metode- Pris og gennemsigtighed 35 % 3,48 +1,22
- Troværdighed 35 % 3,50 +1,23
- Kundeservice 20 % 4,50 +0,90
- Brugervenlighed 10 % 4,00 +0,40
- Samlet karakter 3,74
Det er godt
- Norlys er et stort og troværdigt elselskab
- De har en god kundeservice hos Norlys
Det kan være bedre
- Norlys' elaftaler er meget dyre
- Der er til tider meget run på Norlys' kundeservice, hvorfor det er svært at komme igennem
- Afregning
- Forbrugsafregning Du betaler for det, du har brugt
- Kundetilfredshed (EPSI 2025)
- 60,1 Branchen: 65,0
- Aktive elaftaler
- 1 Se dem under Priser
Pris og gennemsigtighed
Vægter 35 % af den samlede karakter
Norlys er ét af de helt store elselskaber på markedet. Det betyder som regel også, at de er lidt dyrere end mange af de billigste elselskaber. Det er også tilfældet for Norlys.
Her betaler du en månedlig abonnementspris på 29 kroner om måneden og en tillægspris på 9 øre pr. kWh du forbruger. Det betyder også at prisen er i den dyrere ende.
Til gengæld gør de brug af en forbrugsbaseret regningsform, hvilket betyder at du kun betaler det, du forbruger. Der er altså ingen uigennemsigtige aconto-regninger, hvor elselskabet kommer med et bud på dit forbrug. Det taler også til elselskabets fordel, at de meget tydeligt skriver hvad udgifterne er.
Men samlet kan Norlys ikke løbe fra, at de har en dyr elaftale.
Karakteren er beregnet ud fra selskabets elaftaler ved seks forskellige årsforbrug. Justering: +0,10 for høj gennemsigtighed og +0,10 for forbrugsafregning.
Troværdighed
Vægter 35 % af den samlede karakter
Norlys har mere end 82.000 anmeldelser på Trustpilot. Det giver en gennemsnitlig vurdering på 3,6. Norlys er dog meget mere end bare et elselskab, og det er lidt uigennemsigtigt hvilke dele af virksomheden, der trækker ned - og hvilke dele, der trækker op.
De negative anmeldelser går for eksempel på internet, tv, telefon og ladeløsninger. Vi kan dog også se i den seneste EPSI at selskabet ikke scorer så godt i undersøgelsen for kundetilfredshed, så en vurdering på 3,5 kan måske godt vise sig at være meget retvisende.
I EPSI's måling af kundetilfredshed 2025 fik Norlys 60,1 mod branchens 65,0. Det giver ingen bonus på troværdighed.
Kundeservice
Vægter 20 % af den samlede karakter
Når et elselskab er stort og dyrt, betyder det som regel også at de har en god kundeservice. Det er også tilfældet for Norlys.
De har helt almindelig telefonsupport såvel som mailsupport. Kundesupport er til stede i følgende tidsrum:
- Mandag-torsdag: 08:00-17:00
- Fredag: 08:00-16:00
Ved travlhed har de mulighed for at ringe dig op, hvis du ønsker det.
Derudover har de en chat. Det er faktisk der, de foretrækker, at du kontakter dem, fordi det går hurtigst. Du får tilsendt en kopi af chatten efterfølgende.
Afslutningsvist har Norlys et meget stort univers, hvor de guider og klæder forbrugeren på til at navigere i deres produkter. Det er et stort plus.
Brugervenlighed
Vægter 10 % af den samlede karakter
Norlys har - som de fleste andre moderne elselskaber - ganske fint styr på brugervenligheden. Deres hjemmeside er fyldt med guides og artikler, der skal hjælpe kunderne med at forstå deres produkter.
De har også en fornem selvbetjeningsløsning, hvor du kan følge med i dit forbrug og se din aktuelle aftaler, såvel som den aktuelle elpris. Dermed har de styr på denne del.
Samlet vurdering af Norlys
Norlys er en gigant på det danske marked, og det mærker man. Størrelsen giver en vis tryghed og adgang til en solid kundeservice, selvom man indimellem må væbne sig med tålmodighed i telefonkøen. Men trygheden har en pris: Norlys er sjældent de billigste, og deres elaftaler hører faktisk til blandt markedets dyreste.
Mange vælger Norlys, bare fordi de "kender dem", eller fordi de allerede har internet og TV samlet samme sted. Det er nemt, men det er også en vane, der kan koste dyrt. Man skylder sig selv at være lidt mere kritisk – der findes masser af mindre selskaber, som er mindst lige så troværdige, men hvor du slipper for at betale ekstra for det velkendte logo.
Aktuelle elaftaler fra Norlys
Alle aktive aftaler. Tillægget kommer oven i spotprisen.
Sammenlign Norlys med andre elselskaber
Se priser ved dit forbrug, fordele og ulemper side om side.
Norlys vs OKOK er 148 kr. billigere ved 4.000 kWh
Norlys vs Altid EnergiAltid Energi er 520 kr. billigere ved 4.000 kWh
Norlys vs Andel EnergiNorlys er 87 kr. billigere ved 4.000 kWh
Sådan vurderer vi elselskaber
Alle selskaber bliver vurderet efter de samme fire punkter. Ingen kan betale sig til en bedre karakter.
- Pris og gennemsigtighed 35 %
- Beregnet ud fra selskabets egne elaftaler ved seks forskellige årsforbrug. Plus for tydelige priser og forbrugsafregning.
- Troværdighed 35 %
- Trustpilot, sager hos Forbrugerombudsmanden og om selskabet overholder reglerne. Plus for høj kundetilfredshed i EPSI's årlige måling.
- Kundeservice 20 %
- Svartider, åbningstider, telefon og chat, og hvor god hjælp kunderne får.
- Brugervenlighed 10 %
- App, selvbetjening og hvor nemt det er at blive kunde.
