Sammenlign 20+ elselskaber Find den billigste el til dit forbrug 5 aktive tilbud
Eloversigt.dk Skift elselskab
NRGi
Anmeldelse

Anmeldelse af NRGi

3,40 Opdateret 22. maj 2026
Pris & Gennemsigtighed 35%
1,79 /5
Kundeservice 20%
4,00 /5
Troværdighed 35%
4,50 /5
Brugervenlighed 10%
4,00 /5
Samlet vurdering
3,40 /5

NRGi er en af Danmarks største energikoncerner og fungerer som et forbrugerejet andelsselskab med hovedsæde i Aarhus. Selskabet ejes af over 235.000 andelshavere og har dybe rødder i den østjyske infrastruktur, men opererer i dag som en landsdækkende el-leverandør. Som en central aktør på markedet varetager NRGi opgaver inden for både elsalg, netdrift og teknisk rådgivning, hvilket gør dem til en stabil spiller i den nationale energiforsyning.

Som elselskab tilbyder NRGi gennemsigtige løsninger baseret på både faste og variable markedspriser til private og erhverv. Koncernen investerer massivt i vedvarende energi, herunder egne vind- og solcelleparker, for at accelerere den grønne omstilling. Gennem digitale værktøjer og apps giver de forbrugerne indsigt i deres strømforbrug time for time, hvilket gør det muligt at optimere energiforbruget i forhold til de svingende elpriser på markedet.


Det taler for
Fordele ved NRGi
  • NRGi er et stort og anerkendt elselskab med stor troværdighed
  • NRGi har en fin kundeservice med gode åbningstider
Det trækker ned
Ulemper ved NRGi
  • Tillægsprisen på 9 øre pr. kWh er relativ høj
  • I det hele taget er den samlede pris hos NRGi ret høj og scorer også lavt hos os
I.
PRIS & GENNEMSIGTIGHED (35%)
1,79/5

For NRGi handler det om deres variable elprisaftale NRGi Time, som er den, de promoverer mest på deres side. De har også fastprisaftaler, men vi fokuserer på den variable aftale.

NRGis priser for NRGi Time ser således ud:

  • Månedligt abonnement på 29 kroner og en tillægspris på 9 øre pr. kWh.

I længere perioder kører de med en kampagne for nye kunder, hvor man får det første halve år uden abonnementspris, så man kan lige tjekke om de har sådan en kampagne kørende.

Karakteren er matematisk beregnet ud fra elaftalerne. Bonus: +0,10 for forbrugsafregning.
II.
KUNDESERVICE (20%)
4,00/5

NRGi har kundesupport over telefonnummer og mail. De gemmer deres mail lidt på hjemmesiden, og det er et lille minus: Det er ikke alle, der er glade for at snakke i telefon.

Deres åbningstider er ifølge hjemmesiden:

  • Mandag-fredag: 8:00-16:00

Andre steder står der dog 8:00-18:00. Det er også det tidsrum, de oplyser, når man henvender sig på Facebook. Man kan nemlig kontakte dem via Facebook-chatten. Det er lidt noget rod, at der står forskellige tidspunkter, men lad os bare antage at der er telefonsupport dagligt i tidsrummet 8-16, måske 18.

Vi oplever hurtig kontakt med NRGi, når vi har kontaktet dem, og generelt er indtrykket at de giver en god kundeservice.

III.
TROVæRDIGHED (35%)
4,50/5

Er NRGi troværdige? Ja, det er det korte svar. Kigger man på Trustpilot, lander de på en score på 4,8 baseret på over 9.200 anmeldelser. Det er ikke bare flot; det er faktisk ret enestående i en branche, der ofte får meget skældud.

Selvfølgelig er der ridser i lakken. Enkelte kunder har været utilfredse i forbindelse med opkøbet af Zapp, hvor overgangen til NRGi’s egne aftaler skabte lidt gnidninger. Det er næsten uundgåeligt ved den slags sammenlægninger, men det ændrer ikke på det samlede billede.

NRGi fremstår som et solidt og ordentligt selskab, der har styr på deres ting. De er ejet af deres medlemmer, hvilket giver en vis tryghed for, at de ikke bare jagter den hurtige profit, men rent faktisk tænker på kunderne. Generelt er oplevelsen, at du her får et af landets mest troværdige elselskaber.

IV.
BRUGERVENLIGHED (10%)
4,00/5

NRGi har en app, hvor man kan se regninger, følge sit forbrug og få adgang til forskellige kundefordele. Generelt har de ret godt styr på at skabe et brugervenligt univers, hvor tingene fungerer, uden at det bliver unødigt komplekst. Der er ikke så mange dikkedarer; det er bygget til at blive brugt.

Vi kan dog registrere, at appen har fået en del hug i anmeldelserne. Det skyldes primært, at den i sin tid erstattede en ældre app, som mange kunder var rigtig glade for. Skiftet skabte frustration, og de fleste negative anmeldelser stammer fra den overgangsperiode. I dag er platformen langt mere stabil, og for de fleste brugere løser den opgaven præcis, som den skal: Den giver overblik over strømmen og økonomien i hverdagen.

Samlet vurdering af NRGi

NRGi er et af de tunge navne på det danske marked. De er et stort og troværdigt elselskab med en solid medlemskreds i ryggen, og alligevel formår de at holde en kundetilfredshed på Trustpilot, der er dybt imponerende. At ligge i toppen af branchen, når man har så mange kunder, vidner om, at der er styr på kundeservicen.

Man skal dog være klar over, at de ikke nødvendigvis vinder på prisen alene. De kan sjældent matche de helt små lavprisselskaber, der skræller alt ind til benet. Det ser vi ofte med de store aktører: Det koster lidt mere at drive en forretning med den volumen og sikkerhed, som NRGi tilbyder, og derfor er de sjældent de absolut billigste på markedet.

Alt i alt er NRGi dog et trygt valg. Man betaler måske en smule mere for trygheden og den gode service, men til gengæld slipper man for de bekymringer, der nogle gange følger med de mindre selskaber. Man kan med ro i maven lave en aftale her.

Besøg NRGis hjemmeside
Vores metode

Sådan har vi anmeldt NRGi

For at sikre en uvildig vurdering benytter vi en fastlagt analysemodel med fire parametre.

Pris & Gennemsigtighed (35%)
Matematisk formel baseret på årlige omkostninger. Bonus for høj gennemsigtighed og forbrugsafregning.
Troværdighed (35%)
Historik hos Forbrugerombudsmanden, Trustpilot og overholdelse af lovgivning for el-markedet.
Kundeservice (20%)
Svartider, tilgængelighed på telefon og chat samt kvaliteten af den rådgivning kunderne modtager.
Brugervenlighed (10%)
Digital oplevelse: app-kvalitet, selvbetjeningsportal og tilmeldingsproces.
Vidste du? Vores karakterer er 100 % uafhængige. Ingen elselskaber kan købe sig til en bedre placering på vores liste over de billigste elselskaber.

Ofte stillede spørgsmål om NRGi

Prisen hos NRGi afhænger af din valgte aftale og dit forbrug. Vi anbefaler at besøge deres hjemmeside for aktuelle priser.
NRGi opnår en samlet vurdering på 3,40 ud af 5. NRGi er et fornuftigt valg til mange forbrugere, men der er plads til forbedring.
Ja, NRGi er et troværdigt elselskab. De har en solid historik og overholder gældende regler for forbrugsafregning.

Jesper Carstens
Redaktør
Jeg er ejer og redaktør på Eloversigt.dk, hvor det er min mission at hjælpe andre elkunder til at opnå en større forståelse af elmarkedet samt navigere rundt i de forskellige elaftaler. Jeg har prøvet at skifte elselskab adskillige gange og jeg har nørdet elregningerne, så jeg for alvor forstår, hvad de forskellige elementer betyder. Det vil jeg gerne videreformidle til dig.
Læs mere om Jesper Carstens

Udgivet
22/05/2026
Sidst opdateret
22/05/2026