Energimærker på elapparater: Alt du skal vide

Et energimærke viser, hvor energieffektivt et elapparat er, på en skala fra A til G – hvor A (mørkegrøn) er det mest effektive, og G (rød) er det mindst effektive. Mærket er lovpligtigt i hele EU og sidder på alt fra køleskabe og vaskemaskiner til tv, elpærer – og siden 2025 også smartphones og tørretumblere med helt nye mærker.

Energimærket er dit vigtigste værktøj, når du vil spare på strømmen. Forskellen mellem toppen og bunden af skalaen kan nemlig betyde en fordobling i energieffektivitet – og dermed mange hundrede kroner på elregningen hvert år, i hele apparatets levetid.

Men mærket kan også snyde: A+++ findes ikke længere, to forskellige skalaer lever stadig side om side i butikkerne, og et A i én produktgruppe kan ikke sammenlignes med et A i en anden. I denne guide får du styr på, hvordan du læser mærket rigtigt, hvilken energiklasse du bør gå efter i hver kategori – og hvornår det kan betale sig at udskifte dine gamle apparater.

Hvad er et energimærke?

Et energimærke er en EU-reguleret mærkningsordning, der viser, hvor meget energi et elapparat bruger sammenlignet med andre produkter i samme kategori. Mærket placerer apparatet i en energiklasse fra A til G, hvor A er det mest energieffektive og G det mindst effektive. Farverne hjælper dig på vej: mørkegrøn betyder lavt forbrug, rød betyder højt.

Ordningen er fælles for alle EU-lande og omfatter i dag over 45.000 produkter – blandt andet hvidevarer som køleskabe, vaskemaskiner og opvaskemaskiner, men også tv, elpærer, varmeanlæg og senest smartphones og tablets. Mærket er ikke frivilligt: Producenterne skal teste deres produkter efter standardiserede metoder i laboratorium og registrere dem i EU’s produktdatabase EPREL, før de må sælges. I Danmark er det Sikkerhedsstyrelsen, der fører tilsyn og ved stikprøver kontrollerer, om produkterne lever op til deres mærkning.

Energimærket har to formål. For det første gør det dig i stand til at sammenligne produkter og vælge dem, der sparer strøm, penge og CO2. For det andet presser det producenterne til hele tiden at udvikle mere energieffektive apparater – for ingen vil stå i butikken med et rødt G-mærke ved siden af konkurrentens grønne.

Og det virker: EU’s krav om energimærkning og ecodesign vurderes at spare 5,1 milliarder kWh om året alene i Danmark.

Den nye A-G-skala – hvorfor forsvandt A+++?

Hvis du kan huske dengang, det bedste energimærke hed A+++, er du ikke alene – og du er heller ikke forkert på den. Sådan var det faktisk indtil 2021.

Da energimærket blev indført i 1990’erne, gik skalaen oprindeligt fra A til G. Men apparaterne blev hurtigere mere energieffektive, end nogen havde regnet med, og efterhånden klumpede næsten alle produkter sig sammen i toppen. EU’s løsning var at tilføje plusser: A+, A++ og til sidst A+++. Resultatet var en skala, hvor stort set alt i butikken havde et “A” i en eller anden form – og hvor det var næsten umuligt at se forskel på et virkelig godt produkt og et middelmådigt.

Derfor nulstillede EU skalaen den 1. marts 2021. Plusserne røg ud, og skalaen går nu igen fra A til G – men med markant strengere krav. Omlægningen gjaldt i første omgang køleskabe, frysere, vaskemaskiner, opvaskemaskiner og tv, og siden er flere produktgrupper fulgt efter.

A+++ er ikke det samme som det nye A

Her kommer den vigtigste pointe – og den, flest tager fejl af: Du kan ikke oversætte den gamle skala direkte til den nye. Et apparat, der var A+++ efter de gamle regler, lander typisk omkring C eller D på den nye skala. Det skyldes, at kravene er strammet betydeligt, og at målemetoderne samtidig er ændret.

Det betyder ikke, at dit apparat derhjemme pludselig er blevet dårligere. Et køleskab med A+++-mærke bruger præcis lige så lidt strøm som dagen, du købte det. Det er kun målestokken, der har flyttet sig.

Derfor er A-klassen ofte tom

Står du i butikken og undrer dig over, at der ikke findes et eneste A-mærket køleskab eller tv, er det helt bevidst. EU har designet den nye skala, så toppen er næsten tom fra starten. Det giver plads til fremtidens teknologi og giver producenterne noget at stræge efter. I nogle kategorier – som vaskemaskiner – er de første A-mærkede modeller allerede på markedet, mens du i andre kategorier stadig gør et godt køb med et B- eller C-mærke.

Planen er samtidig, at skalaen aldrig skal ændres igen. I stedet for at tilføje nye plusser vil EU løbende stramme kriterierne bag hvert bogstav, så A-G-skalaen forbliver den samme – og du slipper for at lære et nyt system igen om ti år.

Hvilket energimærke skal du gå efter?

Herunder kan du se Energistyrelsens anbefalinger:

Produkt	Min. energimærke
LED-pære	D
Tv	F
Skærm	E
Køleskab	D
Fryseskab	D
Køle/fryseskab	C
Kummefryser	E
Vinkøleskab	F
Vaskemaskine	B
Tørretumbler *	A+++
Kombineret vaske/tørretumbler **	D
Opvaskemaskine	C
Ovn *	A+
Emhætte	A
Vandvarmer ***	B
Varmtvandsbeholder ***	B

Anbefaling fra SparEnergi.dk.

Så meget kan du spare med et godt energimærke

Prisskiltet fortæller kun halvdelen af historien. Et apparats reelle pris er nemlig indkøbsprisen plus strømforbruget i hele dets levetid – og for mange apparater løber strømmen op i mere end selve købsprisen. Energistyrelsens formel er enkel:

Totalomkostninger = indkøbspris + årligt energiforbrug × antal års brug

Et regneeksempel: Et køleskab, der bruger 250 kWh om året, koster ca. 625 kr. i strøm årligt ved en elpris på 2,50 kr. pr. kWh. Bruger et mere effektivt køleskab kun 120 kWh, er årsprisen 300 kr. Over 12 års levetid er forskellen over 3.900 kr. – ofte mere end prisforskellen mellem de to modeller i butikken.

Tommelfingerregel: Jo mere et apparat kører (køleskab, fryser, tørretumbler), jo mere betyder energimærket for din pengepung.

Hvornår kan det betale sig at udskifte et gammelt apparat?

Et nyt apparat med et godt energimærke sparer strøm – men det koster også penge og ressourcer at producere. Derfor er svaret ikke altid “skift”.

Brug denne tjekliste:

1. Find dit apparats årsforbrug (står i manualen, eller mål med et elmåler-stik) og regn ud, hvad det koster i strøm om året.
2. Sammenlign med en ny models forbrug og regn besparelsen ud.
3. Del merprisen med den årlige besparelse – så har du tilbagebetalingstiden i år.

Er tilbagebetalingstiden kortere end apparatets forventede restlevetid, er der god økonomi i at skifte. Gamle strømslugere som køleskabe og frysere fra før ca. 2010 er ofte oplagte at udskifte, mens et velfungerende apparat fra de senere år som regel bedst betaler sig – både for pengepungen og klimaet – ved at blive brugt op.

Hvad dækker energimærket ikke?

Energimærket er et stærkt værktøj, men det dækker ikke alt:

• Computere og printere har ikke EU-energimærke.
• Brugte produkter er ikke omfattet af reglerne.
• Din adfærd – mærket måler et standardprogram i laboratorium. Vasker du ved 90 grader eller lader tv’et køre i døgndrift, spiser det besparelsen.

Ofte stillede spørgsmål om energimærker