Eloversigt.dk Skift elselskab

Anmeldelse af Clever

Clever er i dag en af de mest markante aktører på det danske energimarked, hvor de udover deres velkendte ladeløsninger også opererer som fuldgyldigt elselskab under navnet Clever Power. Som leverandør tilbyder Clever strøm til private husstande i hele Danmark, uanset om man ejer en elbil eller ej. Selskabet er ejet af de store andelsejede energikoncerner Andel og NRGi, hvilket giver dem en solid fundament i den danske energiinfrastruktur og en central rolle i digitaliseringen af forbrugsmønstre.

I rollen som elselskab fokuserer Clever på gennemsigtighed og enkelhed gennem variable elaftaler, der følger markedsprisen time for time. Deres løsninger er integreret i en brugervenlig app, der giver forbrugerne detaljeret indsigt i deres strømforbrug og elpriser. Selvom selskabets DNA er tæt knyttet til e-mobilitet, fungerer de som en moderne energipartner, der arbejder for at gøre det komplekse elmarked lettere at navigere i for den almindelige forbruger gennem intelligente værktøjer og en datadrevet tilgang til elforbrug.

Sådan får Clever 4,14

Om vores metode

Det er godt

  • Clever har en fast, gennemsigtig pris
  • Clever er et ret troværdigt elselskab med et stærkt bagland

Det kan være bedre

  • Elaftalen er ikke den billigste hos Clever
  • Clevers primære fokus er på elbil og ladenetværk
Billigste aftale
708 kr. om året ved 4.000 kWh, ekskl. spotpris og afgifter
Afregning
Forbrugsafregning Du betaler for det, du har brugt

Pris og gennemsigtighed

Vægter 35 % af den samlede karakter

3,77/5 God

Clever kører med et meget gennemsigtigt abonnement i form af Clever Power: Du betaler 59 kroner i månedligt abonnement. Det er ikke markedets billigste aftale, men det er én af de mere gennemsigtige.

Clever kører samtidigt med forbrugsbaseret afregning, hvilket betyder at du betaler løbende for dit faktiske forbrug og ikke for dit forventede forbrug. Det er også det, vi anbefaler, når man leder efter en ny elaftale.

Ofte forbinder man Clever med elbil-ladning, og man kan jo sige, at hvis man har en elbil og ladeboks, så er det månedlige forbrug nok også lidt højt - og her er det altså en fordel, at der ikke er tillægspriser eller andet, der øger regningen unødigt.

Karakteren er beregnet ud fra selskabets elaftaler ved seks forskellige årsforbrug. Justering: +0,10 for høj gennemsigtighed og +0,10 for forbrugsafregning.

Troværdighed

Vægter 35 % af den samlede karakter

4,50/5 Fremragende

Efter mere end 14.000 anmeldelser på Trustpilot, har Clever opnået en vurdering på 4,3. Med til historien hører at langt de fleste af deres kunder har fokus på ladeboksen og ladenetværket og i mindre grad på elselskabet.

Enkelte kunder melder tilbage at der kan være lang vej igennem kundesupporten, men generelt er der vist ikke alverden at sige om Clevers troværdighed. Og for at understrege deres troværdighed: Det er to af de helt tunge spillere, der står bag Clever. Således ejer Andel 94,9 % af Clever, mens NRGi ejer de resterende 5,1 %.

Det er tunge selskaber, og det taler for at man med god ro kan stole på Clever.

Kundeservice

Vægter 20 % af den samlede karakter

4,00/5 Meget god

Clever har en fornuftig kundeservice, der har åbent hver dag. Du kan fange dem på telefonen i følgende tidsrum:

  • Mandag, tirsdag, torsdag: 08:30-15:30
  • Onsdag: 09:30-15:30
  • Fredag: 08:30-14:30

Du kan også skrive til dem via deres kontaktformular eller benytte deres AI-chatrobot. Generelt er de hurtige til at reagere på henvendelser, også taget i betragtning af hvor meget tryk der må være på deres kundeservice i perioder grundet deres elbil-ladenetværk.

Brugervenlighed

Vægter 10 % af den samlede karakter

4,50/5 Fremragende

Clever er ét af de digitale selskaber, der virkelig har styr på IT-delen. Deres app fungerer ret godt, er stabil i hverdagen og gør det nemt at finde ladere, starte og stoppe opladning samt følge forbrug og priser. Generelt er det et område, hvor Clever har godt styr på både overblik og flow, og derfor har vi svært ved at sætte en finger på Clevers brugervenlighed.

Samlet vurdering af Clever

Samlet set er Clever et ganske solidt elselskab og Clever Power er et fint abonnement. Det er ikke det, de brander sig på først og fremmest, men de har styr på det: For dem handler det først og fremmest om ladebokse og deres ladenetværk, men de ting hænger jo også sammen med strøm, kan man argumentere for.

Og man er i gode hænder hos Clever, for det er et troværdigt og solidt elselskab. Det er ikke det billigste på markedet, men deres pris er gennemsigtig, og du kan få en solid aftale, hvis du vælger at gå deres vej.

Alternativer til Clever

De billigste af vores samarbejdspartnere lige nu ved et årsforbrug på 4.000 kWh.

  1. Nr. 1
    Altid Energi
    Altid Energi 4,4
    Billigst
    216 kr. om året
    0,00 øre/kWh og 18 kr./md.
    492 kr. billigere end Clever
  2. Nr. 2
    Jysk Energi
    Introduktionstilbud 4,2
    Kampagne
    294 kr. om året
    0,00 øre/kWh og 0 kr./md.
    414 kr. billigere end Clever
  3. Nr. 4
    DCC Energi
    DCC Energi Flex Intro 3,9
    Kampagne
    330 kr. om året
    0,74 øre/kWh og 0 kr./md.
    378 kr. billigere end Clever

Årsprisen er tillæg, abonnement og faste gebyrer. Spotpris, afgifter og nettarif er de samme uanset elselskab og er ikke med. Se hele listen over de billigste elselskaber

Sådan vurderer vi elselskaber

Alle selskaber bliver vurderet efter de samme fire punkter. Ingen kan betale sig til en bedre karakter.

Pris og gennemsigtighed 35 %
Beregnet ud fra selskabets egne elaftaler ved seks forskellige årsforbrug. Plus for tydelige priser og forbrugsafregning.
Troværdighed 35 %
Trustpilot, sager hos Forbrugerombudsmanden og om selskabet overholder reglerne. Plus for høj kundetilfredshed i EPSI's årlige måling.
Kundeservice 20 %
Svartider, åbningstider, telefon og chat, og hvor god hjælp kunderne får.
Brugervenlighed 10 %
App, selvbetjening og hvor nemt det er at blive kunde.

Spørgsmål og svar om Clever

Prisen hos Clever afhænger af din valgte aftale og dit forbrug. Vi anbefaler at besøge deres hjemmeside for aktuelle priser.
Clever opnår en samlet vurdering på 4,14 ud af 5. Samlet set er Clever et af de bedre elselskaber på markedet.
Ja, Clever er et troværdigt elselskab. De har en solid historik og overholder gældende regler for forbrugsafregning.

Jesper Carstens Redaktør

Jeg er redaktør på Eloversigt.dk, hvor det er min mission at hjælpe andre elkunder til at opnå en større forståelse af elmarkedet samt navigere rundt i de forskellige elaftaler. Jeg har siden energikrisen i 2022 skiftet elselskaber regelmæssigt - altid på jagt efter den bedste aftale. Jeg har nørdet adskillige elregninger, så jeg forstår, hvad de enkelte elementer betyder. Den viden har jeg brugt til at etablere Eloversigt.dk, som er et magasin, der zoomer ind på elmarkedet. Som redaktør af Eloversigt.dk er det mit bærende ønske at guide forbrugeren til en billigere hverdag.

Udgivet 17. maj 2026. Senest opdateret 26. maj 2026. Læs mere om Jesper Carstens

Siden indeholder reklamelinks. Vi får en kommission, hvis du tegner en elaftale via dem. Det påvirker ikke vores vurderinger.