Eloversigt.dk Skift elselskab

Anmeldelse af Greenbow

Greenbow er et danskejet elselskab, der har positioneret sig som en digital udfordrer på det frie elmarked. Selskabet fokuserer på at levere strøm til private husstande i hele landet med en profil, der lægger vægt på gennemsigtighed og klimabevidsthed. De brander sig meget som et elselskab målrettet elbiler Greenbow opererer uden lange bindingsperioder og arbejder målrettet på at gøre komplekse eldata tilgængelige for den almindelige forbruger.

Som leverandør tilbyder Greenbow elaftaler baseret på variable aftaler, hvilket giver kunderne mulighed for at flytte deres forbrug til de timer, hvor strømmen er billigst og grønnest. Ved hjælp af brugervenlige digitale løsninger hjælper selskabet deres kunder med at få overblik over elforbruget og støtter op om den generelle grønne omstilling i det danske samfund gennem dokumenteret vedvarende energi.

Greenbow er et fint elselskab på det danske marked, og herunder kan du læse vores anmeldelse af elselskabet Greenbow.

Sådan får Greenbow 3,85

Om vores metode

Det er godt

  • Greenbow har stor erfaring med elbiler og aftaler til elbilsejere
  • De har en kundeservice, der faktisk har åbent, når kunderne har fri
  • De opnår en fin vurdering på Trustpilot

Det kan være bedre

  • Deres elaftale er en ret dyr én af slagsen med både månedligt abonnement og høj tillægspris
  • Som kunde skal du selv være opmærksom, hvis du har et tilgodehavende
Billigste aftale
708 kr. om året ved 4.000 kWh, ekskl. spotpris og afgifter
Afregning
Aconto Du betaler forud efter et skøn
Aktive elaftaler
1 Se dem under Priser

Pris og gennemsigtighed

Vægter 35 % af den samlede karakter

3,29/5 Middel

Omkring årsskiftet til 2026 ændrede Greenbow deres elaftale – desværre til det dyrere. Den nye aftale, "Greenbow Spot On!", koster 19 kr. i månedligt abonnement og har et tillæg på 12 øre pr. kWh.

Sidstnævnte placerer aftalen i den dyre ende af markedet, og det kan mærkes direkte på din regning. For en gennemsnitlig husstand betyder det høje spottillæg en mærkbar ekstraomkostning hvert år sammenlignet med de billigste selskaber, der ofte tilbyder tillæg tættere på 0-5 øre. Uanset om dit forbrug er lille eller stort, ender Greenbow Spot On! som en halvdyr løsning.

Det skal dog nævnes, at Greenbow langt fra var de eneste, der ændrede priserne omkring årsskiftet. Det har en hel del elselskaber gjort, både store som små. Vores prisalgoritme er dog ret kontant: Greenbow straffes hårdt for deres nye pris, hvilket kan aflæses i vurderingen.

Karakteren er beregnet ud fra selskabets elaftaler ved seks forskellige årsforbrug.

Troværdighed

Vægter 35 % af den samlede karakter

4,00/5 Meget god

Efter mere end 800 anmeldelser har Greenbow fået en vurdering på 4,3. De har modtaget en hel del negative anmeldelser på det seneste i forbindelse med deres prisændring. En prisændring vil altid irritere folk, men Greenbow er blevet straffet for deres nye, dyre pris, som du kan læse mere om i afsnittet “Pris og gennemsigtighed”. At de alligevel er på 4,3 indikerer at folk indtil prisændringen har været meget tilfredse med dem.

Her i starten af 2026 er indtrykket også, at kritikken af Greenbows prisændring har lagt sig igen: Det er blevet hverdag igen og det kan også afspejles af de Trustpilot-vurderinger, der kommer ind.

Deres prisændring blev i øvrigt informeret korrekt og ordentligt, hvilket i al fald ikke svækker deres troværdighed. Det gør det derimod, at Greenbow ikke automatisk udbetaler kundernes tilgodehavende, hvis de skifter elselskab. Det skal man selv anmode om telefonisk. Det dufter af en “går den, så går den”-løsning og det trækker vurderingen ned på 4,0.

Kundeservice

Vægter 20 % af den samlede karakter

4,50/5 Fremragende

Greenbow scorer pænt på deres kundeservice. Det skyldes ikke mindst at de faktisk har en chat, hvilket mange elselskaber ikke har. Den har tilmed åbent i weekenden, så deres åbningstider er også bedre end mange af konkurrenternes.

  • Mandag-fredag: 09:00-12:00 og 13:00-16:00
  • Weekend og helligdage: 09:00-13:00 via chat

Et kig ned over Trustpilot viser også, at kunderne generelt er meget tilfreds med den gode og venlige kundesupport.

Brugervenlighed

Vægter 10 % af den samlede karakter

4,00/5 Meget god

Der er ikke voldsomt meget at sige om Greenbows brugervenlighed, og det er egentlig et godt tegn. Løsningen fungerer, som man forventer i dag: Du kan logge ind, få overblik over dit forbrug og se de aktuelle timepriser på el. Det ligner det, de fleste elselskaber tilbyder, men Greenbow leverer en stabil og velfungerende oplevelse på niveau med resten af markedet.

Samlet vurdering af Greenbow

Alt i alt er Greenbow et udmærket elselskab. Priserne ligger, hvor de ligger, og om det er for højt eller rimeligt, afhænger af hvad du selv vægter.

Til gengæld gør de mange ting rigtigt på den daglige drift. Kundeservicen er generelt god, de fremstår relativt troværdige, og deres selvbetjening er overskuelig og nem at bruge. Det giver en tryg oplevelse som kunde, og på de fleste praktiske punkter fungerer Greenbow faktisk fint.

Udfordringen er bare prisen. Når strømmen samlet set bliver for dyr, trækker det helhedsindtrykket ned, og det er den primære grund til, at Greenbow ikke lander en bedre vurdering.

Aktuelle elaftaler fra Greenbow

Alle aktive aftaler. Tillægget kommer oven i spotprisen.

Elaftale uden ladeløsning
Kvartalsaconto
Tillæg
12,00 øre/kWh
Abonnement
19 kr./md.
Vælg aftale*

Alternativer til Greenbow

De billigste af vores samarbejdspartnere lige nu ved et årsforbrug på 4.000 kWh.

  1. Nr. 1
    Altid Energi
    Altid Energi 4,4
    Billigst
    216 kr. om året
    0,00 øre/kWh og 18 kr./md.
    492 kr. billigere end Greenbow
  2. Nr. 2
    Jysk Energi
    Introduktionstilbud 4,2
    Kampagne
    294 kr. om året
    0,00 øre/kWh og 0 kr./md.
    414 kr. billigere end Greenbow
  3. Nr. 4
    DCC Energi
    DCC Energi Flex Intro 3,9
    Kampagne
    330 kr. om året
    0,74 øre/kWh og 0 kr./md.
    378 kr. billigere end Greenbow

Årsprisen er tillæg, abonnement og faste gebyrer. Spotpris, afgifter og nettarif er de samme uanset elselskab og er ikke med. Se hele listen over de billigste elselskaber

Sådan vurderer vi elselskaber

Alle selskaber bliver vurderet efter de samme fire punkter. Ingen kan betale sig til en bedre karakter.

Pris og gennemsigtighed 35 %
Beregnet ud fra selskabets egne elaftaler ved seks forskellige årsforbrug. Plus for tydelige priser og forbrugsafregning.
Troværdighed 35 %
Trustpilot, sager hos Forbrugerombudsmanden og om selskabet overholder reglerne. Plus for høj kundetilfredshed i EPSI's årlige måling.
Kundeservice 20 %
Svartider, åbningstider, telefon og chat, og hvor god hjælp kunderne får.
Brugervenlighed 10 %
App, selvbetjening og hvor nemt det er at blive kunde.

Spørgsmål og svar om Greenbow

Prisen hos Greenbow afhænger af din valgte aftale. Med aftalerne "Elaftale uden ladeløsning" betaler du spotprisen plus et tillæg på 12,00 øre/kWh og et månedligt abonnement på typisk 19 kr.
Greenbow opnår en samlet vurdering på 3,85 ud af 5. Greenbow er et fornuftigt valg til mange forbrugere, men der er plads til forbedring.
Ja, Greenbow er et troværdigt elselskab. De har en solid historik og overholder gældende regler for forbrugsafregning.

Jesper Carstens Redaktør

Jeg er redaktør på Eloversigt.dk, hvor det er min mission at hjælpe andre elkunder til at opnå en større forståelse af elmarkedet samt navigere rundt i de forskellige elaftaler. Jeg har siden energikrisen i 2022 skiftet elselskaber regelmæssigt - altid på jagt efter den bedste aftale. Jeg har nørdet adskillige elregninger, så jeg forstår, hvad de enkelte elementer betyder. Den viden har jeg brugt til at etablere Eloversigt.dk, som er et magasin, der zoomer ind på elmarkedet. Som redaktør af Eloversigt.dk er det mit bærende ønske at guide forbrugeren til en billigere hverdag.

Udgivet 22. maj 2026. Senest opdateret 22. maj 2026. Læs mere om Jesper Carstens

Siden indeholder reklamelinks. Vi får en kommission, hvis du tegner en elaftale via dem. Det påvirker ikke vores vurderinger.