Undersøg om du kan spare penge på din elregning - det tager 30 sekunder
Baseret på et forventet forbrug på 4.000 kWh/år
Vi er en affiliate-side. Vi modtager en mindre kommission, når du vælger et elselskab via grønne knapper (affiliate-links markeret med /goto/). På grå knapper tjener vi intet. De fleste elselskaber, der er repræsenteret på vores liste, er de elselskaber, vi har aftaler med. Det er således ikke en fuldstændig repræsentation af det samlede elmarked.
At finde billig el handler om meget mere end blot at kigge på den rå markedspris. For de fleste danske forbrugere er elregningen en af de største faste poster i budgettet, og med et marked præget af store udsving giver det god mening at jage besparelserne. Billig el opnås ved at kombinere den rette elaftale med de rigtige forbrugsvaner, så du undgår at betale overpris for en ydelse, der er identisk, uanset hvilken leverandør du vælger.
I denne guide gennemgår vi de vigtigste strategier til at spare penge på din elregning – fra at vælge det rigtige elselskab til at flytte dit forbrug til de billigste timer. Vil du springe direkte til priserne, kan du se vores opdaterede sammenligning af de billigste elselskaber.
Der er ingen tvivl om at billig el er vigtigt i 2026. Lige siden energikrisen i 2022, der sendte elpriserne helt i vejret, har de danske forbrugere været uhyre prisbevidste. Krisen dengang viste da også, at det gjorde en klar forskel i pengepungen om man havde en dyr eller en billig elaftale.
Siden energikrisen har elpriserne fundet et mere realistisk niveau, men med øgede priser generelt i samfundet er det ikke helt uvæsentligt at spare på elregningen, der jo trods alt er en temmelig anseelig del af ens samlede udgifter hvert år.
Den danske elpris består af en hel del komponenter: Der er spotprisen, hvilket er den pris strømmen reelt har. Derudover betaler du også for transporten af strømmen, såvel som vedligeholdelse af kabelmarkedet. Du betaler også moms af strømmen og elafgift. Sidstnævnte er pr. 1. januar 2026 faldet voldsomt fra 0,90 til 0,01, så den mærker du nærmest ikke mere.
Det er altsammen ting, du ikke kan påvirke. Transportprisen er bestemt af din geografiske placering og elafgiften er ens for alle. De penge går heller ikke til elselskabet, men derimod netselskabet. Hvis du vil have billig el, skal du kigge på de komponenter, der udgør elselskabets andel.
Elselskaber opererer nemlig med tre indtægter: De har en tillægspris, der er deres ekstrapris til spotprisen. De har et månedligt abonnement, hvilket er et fast beløb, du betaler hver måned. Og så har de forskellige gebyrer, der kan hedde alt muligt forskelligt: Balanceomkostninger, handelsomkostninger, betalingsservicegebyr og meget mere.
Hvis du søger rundt på elselskabernes hjemmeside, vil du opdage at de ikke altid er helt glade for at vise samtlige af deres priser. Nogle gange forsøger de at skjule tillægsprisen, mens "øvrige gebyrer" næsten altid gemmer sig med små bogstaver i deres aftaleoverblik. Derfor har vi gjort benarbejdet og undersøgt de elselskaber, som vi har aftaler med.
I vores store prissammenligning er det de tre ting, vi illustrerer, således du kan danne dig et overblik over elmarkedet. På den måde kan du få billig el.
Hvis du gerne vil spare på elregningen og få billigere el, kan du følge denne korte guide, der på fem simple trin guider dig til billigere el.
Den nemmeste og vigtigste vej til billigere el er at skifte til et billigere elselskab. Vi har lavet en funktion, hvor du kan se vores billigste elselskab ved forskelligt forbrug. Derudover kan du se, hvor meget du sparer ved at have det elselskab kontra gennemsnittet på resten af elmarkedet.
Rigtig mange danskere overvejer at skifte elselskab, men der er ikke mange, der gør noget ved det i sidste ende, fordi de tror, det er for bøvlet. Intet kunne være længere fra sandheden. Det er meget nemt at skifte elselskab, og du kan gøre det på under tre minutter.
Læs mere om at skifte elselskabMan kan hos elselskaberne sagtens få faste priser, og hvis du er urolig over udsigten til varierende priser, så er det måske den vej, du skal gå. Men vi anbefaler i øjeblikket variable priser, for det er vores overbevisning, at det giver de billigste priser. Det fører os nemlig til næste punkt.
Læs mere om variabel vs fast elprisElprisen svinger op og ned hele dagen, så der er stor forskel på hvornår du bruger strømmen. I perioder kan der være mere end én krones forskel pr. kWh du forbruger. Derfor bør du kigge lidt til en elprisviser, der kan fortælle dig hvornår strømmen er billigst.
Tip: Strømmen er typisk billigst, der hvor andre ikke bruger den. Om natten for eksempel. Skub dit strømforbrug til nattetimerne, hvis du har mulighed for det.
Det kan synes som en lille ting, men elselskaberne har forskellige afregningsmetoder. De fleste elselskaber tilbyder acontobetalinger, hvor de forsøger at vurdere dit forventede elforbrug, og dermed giver dig en regning på baggrund af den. Enkelte elselskaber har en forbrugsafregnet aftale, hvilket betyder at du betaler efter dit reelle forbrug og kun for dit faktiske forbrug. Det er mest gennemsigtigt for forbrugeren, og det er den afregningsmetode vi anbefaler.
Med de variable priser er det væsentligt, at du bruger strømmen der, hvor den er billigst. De fleste nye produkter har automatiseringsfunktioner, hvilket betyder at du kan tidsstyre dem markant bedre. For eksempel kan du fylde opvaskemaskinen med beskidt service og starte den om tre timer fra nu af, hvor elprisen er markant billigere. Eller hvad med vasketøjet: det kan måske startes i nat, hvor elprisen er billigst?
Flere og flere af dine produkter giver dig mulighed for at starte på et tidspunkt, du har valgt. Her kan du med fordel placere forbruget til elprisen er lavest. Derfor giver det også mening at lade din elbil om natten, hvis du har sådan en. Det vil i sidste ende kunne mærkes på din elregning.
Vi har udviklet en elprisviser, der kan vise dig elprisen time for time. Dermed kan du altid holde øje med hvornår der er billig el og planlægge dit forbrug derefter.
Som udgangspunkt vises den reelle spotpris. Du har dog mulighed for at tilføje de forskellige afgifter ved at trykke på knappen "afgifter". Indtaster du ydermere din adresse, kan du også se de udgifter du har til dit netselskab, og derved får du den helt præcise elpris for lige præcis din husstand.
💡 Sådan bruger du elprisviseren til at spare penge:
Hvis det bare var nemt at få billig el, så var der ikke brug for en side som os. Men der er en masse faldgruber, du som forbruger skal være opmærksom på.
En del elselskaber vil have dig til kun at fokusere på spotprisen. Men det siger altså ikke alt. Mange elselskaber har en tillægspris til spotprisen, hvilket er helt fair: De skal jo tjene penge. Men tilføjer de 2 øre pr. kWh eller 20 øre pr. kWh? Det gør en voldsom forskel. Undersøg deres tillægspriser.
Det er træls at skulle undersøge elaftalerne meget grundigt, for meget af det kan være svært at gennemskue, men det kan være nødvendigt. Elselskaberne har sommetider tendens til at skjule underlige omkostninger godt og grundigt. Handelsomkostninger? Balanceomkostninger? Hvad er det? Det er fancy ord, der gør at du skal betale mere. Vi hjælper gerne, hvis du er i tvivl.
Det er ikke fordi, der er noget galt ved at blive hos det samme elselskab længere, men markedet ændrer sig konstant. Priser stiger og falder hele tiden, og det kan altså være meget fordelagtigt at undersøge markedet hvert halve år. Nogle af de store elselskaber yder en rigtig fin service og har god kundesupport, men de har også afsindigt dyre aftaler. Undersøg markedet.
Det er ikke fordi, aconto er den største fjende, men nogle elselskaber virker til at bruge acontoregningerne til at forvirre forbrugeren. Det er i al fald vores oplevelse, at det ikke er specielt gennemsigtigt. Hvis du kan, anbefaler vi forbrugsafregning.
Der er forskel på elselskaberne. Det må du slet ikke være i tvivl om. Vores sammenligning viser sommetider, at der kan være flere tusind kroners forskel mellem de billigste og de dyreste elselskaber.
Det er aldrig sjovt at betale for meget, hvad enten det er på elregningen eller andre aspekter i livet, og vores oplevelse er at langt de fleste kan spare penge ved at vælge en billigere elaftale. Det vil vi rigtig gerne hjælpe med, og derfor har vi lavet denne side, hvor du kan se om det er muligt at finde billigere el.
Klar til at finde billigere el?
Brug vores elberegner nuDen bedste måde at finde billig el er at sammenligne elselskabernes priser. Kig på tillæg pr. kWh og den månedlige abonnementspris, da det er de eneste omkostninger, du kan påvirke ved at skifte elselskab. Derudover kan du spare ved at vælge en variabel prisaftale og flytte dit forbrug til de timer, hvor spotprisen er lavest.
Strømmen er typisk billigst om natten mellem kl. 00-06 og midt på dagen mellem kl. 10-16, hvor efterspørgslen er lavere. Priserne er ofte højest i morgentimerne (kl. 7-9) og om aftenen (kl. 17-20), når de fleste er hjemme og bruger strøm. I weekender og på helligdage er priserne generelt lavere end på hverdage.
Ja, du kan spare penge ved at skifte til et billigere elselskab. Forskellen mellem det dyreste og billigste elselskab kan være flere hundrede til over tusind kroner om året, afhængigt af dit forbrug. Det er gratis at skifte, og dit nye elselskab klarer al det praktiske for dig.
Med variabel elpris følger din pris spotprisen på elbørsen, som ændrer sig time for time. Med fast elpris betaler du en aftalt pris pr. kWh i en periode, uanset hvordan spotprisen udvikler sig. Variabel pris er typisk billigere over tid, men fast pris giver forudsigelighed i budgettet. Vælger du variabel, kan du spare ekstra ved at flytte forbrug til billige timer.
Din samlede elpris består af flere dele: spotprisen (den variable markedspris på strøm), elafgifter til staten, nettariffer til dit lokale netselskab, samt tillæg og abonnement til dit elselskab. Du kan kun påvirke den sidste del ved at vælge et billigere elselskab. De øvrige omkostninger er ens, uanset hvilket elselskab du vælger.
Ja, det er helt gratis at skifte elselskab. Du skal blot tilmelde dig hos det nye elselskab, og så klarer de resten. De opsiger din gamle aftale og sørger for en gnidningsfri overgang. Du mister aldrig strøm i processen.
Sammenlign elselskaber og find det billigste tilbud til dit forbrug.
Ejer & Redaktør
Jeg er ejer og redaktør på Eloversigt.dk, hvor det er min mission at hjælpe andre elkunder til at opnå en større forståelse af elmarkedet samt navigere rundt i de forskellige elaftaler.
Sidst opdateret: 02/04/2026