Clever hæver prisen igen: Drift og inflation er årsagen
Den hyperpopulære ladeløsning fra Clever, Clever One, stiger fra 899 kroner om måneden til 999 kroner om måneden. Skiftet sker for aktive kunder fra den 1. september 2026, mens nye kunder allerede i dag skal betale 999 kroner om måneden.
Årsagen til prisstigningen er ifølge Clever selv en kombination af inflationen samt de højere omkostninger ved at drive og drifte ladenetværket.
Ladeløsningen fra Clever har været en populær løsning for mange elkunder, men med prisstigningen til 1000 kroner om måneden, skal mange nu spørge sig selv om hvorvidt det er en gangbar løsning for dem.
Clever hævede prisen i 2025, da den 1. juni 2025 gik fra 799 kroner om måneden til 899 kroner om måneden.