5 apparater der sluger meget strøm i dit hjem
Det bliver dyrere og dyrere at være dansker, og af den årsag giver det god mening at lede efter steder, hvor man kan nedsætte sine udgifter og få billigere el. Ét af stederne er på ens elregning, og der er faktisk mange gode steder at spare penge her. I denne artikel får du en oversigt over de fem dagligsapperater, der sluger meget strøm i dit hjem, samt en række gode tips og tricks til at nedsætte strømmen.
Her er 5 apperater, der sluger meget strøm i dit hjem
Tørretumbler
Tørretumbleren er en af de helt store syndere, når vi kigger på det daglige strømforbrug i de danske hjem. Der er dog gigantisk forskel på nye og gamle apparater. En ældre model med et dårligt energimærke kan nemt sluge over 500 kWh om året. Til sammenligning kan en moderne, energieffektiv model med en indbygget varmepumpe ofte holde sig helt under 200 kWh årligt – selvfølgelig afhængigt af, hvor ofte du sætter en tørring i gang.
Der er en række ting, du kan gøre her: Tør udenfor hvis muligt, brug den færre gange og anskaf dig en tørretumbler med et godt energimærke. Så er du på rette vej. Nederst i denne artikel kan du se Energistyrelsens anbefalinger til de gode energimærker for forksellige produkter.
Vaskemaskine
En vaskemaskine kan bruge op mod 300 kWh om året, alt efter hvor gammel den er, og hvilket vaskemønster du har. Heldigvis er den teknologiske udvikling på dette område gået stærkt. Ved at opgradere til en mere energivenlig model, og ved konsekvent at vaske ved lavere temperaturer (f.eks. 20 eller 30 grader i stedet for 40), kan du reducere både dit strøm- og vandforbrug markant.
Opvaskemaskine
Hvis opvaskemaskinen kører trofast hver eneste dag, kan forbruget nemt snige sig op på omkring 300 kWh årligt. Det bliver hurtigt til mange penge på elregningen. Du kan hente en mærkbar besparelse ved at skifte til en maskine med et bedre energimærke og ved altid at sikre dig, at maskinen er helt fyldt, før du tænder den.
Tip: Har du kun et par enkelte tallerkener eller gryder i overskud, kan det af og til bedre betale sig at tage dem i hånden frem for at starte en halvtom maskine. Brug desuden maskinens Eco-program, som ofte er det mest besparende.
Kølefryseskab
I modsætning til de andre apparater på listen, holder dit køle-fryseskab aldrig fri. Det kører døgnet rundt, 365 dage om året. Det er derfor ikke usædvanligt, at et ældre køle-fryseskab har et årligt forbrug på over 300 kWh. Du kan mindske spildet ved at undgå at lade lågen stå åben unødigt, da maskinen skal bruge store mængder energi på at genoprette den rette temperatur, hver gang den varme luft slipper ind. Sørg desuden for, at temperaturen er indstillet korrekt (5 grader i køleskabet og -18 grader i fryseren).
Gamingcomputer
Når snakken falder på elektronik, er gamingcomputeren en af de absolut tungeste drenge i klassen. Hvis computeren tændes i gennemsnit fire timer om dagen, kan det resultere i et årligt forbrug på svimlende 730 kWh – primært på grund af de kraftige grafikkort og processorer, der kræver meget strøm. Til sammenligning vil en klassisk, mindre bærbar computer, der bruges i samme tidsrum, kun bruge omkring 50 kWh om året. Der er altså god grund til at huske at slukke for gaming-udstyret, når du forlader skærmen.
De største syndere
Der findes afgjort større syndere end de fem ovenfor. For eksempel er der en håndklædetører, der – hvis den står tændt døgnet rundt – forbruger ufatteligt meget strøm. Ja, faktisk anslår flere at den bruger over 1000 kWh årligt, hvis den er tændt.
Ligeledes vil et stort akvarie på 400 liter også bruge over 1000 kWh med pumpe, lys og varme. Her kan du overveje et mindre akvarium.
Sådan sparer du bedst på strømmen
For at spare bedst på strømmen, har Energistyrelsens afdeling, SparEnergi.dk, udviklet en strømpyramide.

Her er idéen at du skal spare mest på strømmen i bunden af pyramiden. Der er naturligvis nogle ting, der er svære at spare på – fx akvariet – men kig her efter strømvenlige alternative til at holde gang i akvariet.
Derudover er det altid en god idé at holde øje med strømpriserne. Elpriserne svinger op og ned hele dagen, så hvis du kan flytte forbruget til de billigste tidspunkter, så kan det altid anbefales. Husk at holde øje med om det også er billigst, når transporten og øvrige afgifter er med.
De små valg kan gøre forskellen
Det kan synes omsonst at foretage små ændringer i hverdagen, men det har en indflydelse på din elregning i sidste ende. Herunder kan du se et eksempel på hvad det betyder, hvis du har den rigtige elpære.
Det koster pæren i brug
Ved 4 timers dagligt brug
Anvendt elpris: 2,2 kr./kWh
Kilde: SparEnergi.dk
Det er små besparelser, men de løber op. Ved at træffe de rette beslutninger, kan du spare en stor del af din nuværende elregning.
| Produkt | Min. energimærke |
|---|---|
| LED-pære | D |
| Tv | F |
| Skærm | E |
| Køleskab | D |
| Fryseskab | D |
| Køle/fryseskab | C |
| Kummefryser | E |
| Vinkøleskab | F |
| Vaskemaskine | B |
| Tørretumbler * | A+++ |
| Kombineret vaske/tørretumbler ** | D |
| Opvaskemaskine | C |
| Ovn * | A+ |
| Emhætte | A |
| Vandvarmer *** | B |
| Varmtvandsbeholder *** | B |
* Skala fra A+++ til D.
** For vask og tørring. Hvis du mest vasker uden tørring, så gå efter B eller bedre for vask.
*** Skala fra A+ til F.
Anbefaling af SparEnergi.dk
Tjek dit elselskab
Det er også værd at tjekke dit elselskab. Nogle elselskaber har store tillægspriser, så jo mere, du forbruger, jo mere betaler du. Det er dumt at skrue ned på alle posterne, hvis man samtidigt betaler unødigt meget til et elselskab. Vi har lavet en oversigt over de billigste elselskaber, hvor du altså kan finde ud af hvordan du sparer mere på regningen.