Sådan klager du hos Ankenævnet på Energiområdet
Der var rekordmange klager på energiområdet i 2025. Faktisk var der så mange klager, at ankenævnet ikke nåede at behandle alle sagerne i løbet af 2025.
Elmarkedet kan til tider være hektisk at navigere i, og skulle du ende i en situation, hvor du skal klage, er det vigtigt at gøre det rigtigt. I denne artikel lærer du den korrekte fremgangsmåde.
Klagebetingelser: Det skal ske, før du kan klage
Før du kan indsende en klage, skal fire betingelser være opfyldt:
- Der skal være tale om en klage over en energiydelse, som er købt hos en energivirksomhed
- Du skal have klaget skriftligt til energivirksomheden
- Din klage skal vedføre et økonomisk krav
- Du skal være forbruger
Alle fire betingelser er vigtige, men vi oplever ofte, at en forbruger har glemt at klage hos selskabet først. Du skal klage skriftligt og fået afslag på din klage, før du kan tage sagen i Ankenævnet. Hvis elselskabet ikke har besvaret din klage inden for 30 dage, kan du klage til Ankenævnet.
Det er også væsentligt, at du er en forbruger og ikke erhverv. Ankenævnet på Energiområdet er et forbrugerklagenævn.
Sådan klager du
Når du har klarlagt om de fire betingelser er opfyldt, kan du udfylde din klageformular. Det kan ske nemmest via en online-formular. Klag over energiselskab.
Når din klageformular er udfyldt og sendt, foretager Ankenævnet en foreløbig vurdering af om klagebetingelserne er opfyldt. Herefter får du kontooplysninger til indbetaling af klagegebyret. Det koster nemlig 160 kroner at klage til nævnet.
Bilag
Det er dog ikke nok at udfylde klagen. Du skal også have styr på dine bilag. Her er følgende bilag, som de vil have med i din klage:
- Din kommunikation med energivirksomheden
- De fakturaer, du klager over
- Kontrakten for kundeforholdet
- Eventuelle øvrige bilag
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder klagebetingelserne, eller har spørgsmål, kan du kontakte Ankenævnet på Energiområdet på 41 71 53 01 mandag-torsdag kl. 10-12.

