Minister: Elafgiften kommer tilbage
Det vakte stor jubel blandt mange forbrugere, da elafgiften blev annonceret til at falde til EUs minimumsgrænse på 1 øre pr. kWh for 2026 og 2027.
For en almindelig familie med et årligt forbrug på 5000 kWh årligt, betød det en besparelse på mere end 4000 kroner.
Men glæden kan være kortvarig. I al fald ser det ud til at den gamle elafgift på 90 øre pr. kWh vender tilbage, når 2027 er overstået. Det bekræfter erhvervsminister Martin Lidegaard (R) over for Børsen.
Da det blev annonceret i sin tid, skete det med et ønske fra flere parter om at gøre afgiftsnedsættelsen permanent. Blandt andet var Venstres formand meget tydelig i sit ønske:
“Hvis det stod til mig, så ville jeg da gerne fjerne elafgiften permanent. Men nu glæder jeg mig over, at det er lykkedes i to år,” sagde Troels Lund Poulsen (V) dengang til TV2.
I første omgang kan vi glæde os over at elafgiften på 1 øre fortsætter frem til og med udgangen af 2027.