Mange danskere er ikke nødvendigvis klar over, hvilket elselskab de er tilknyttet, før de står i en situation, hvor det er relevant at vide. Det kan for eksempel være fordi, der dumper en dyr regning ind i Netbank, fordi man har valgt et for dyrt elselskab.
Men hvis man har brug for at nærstudere regningen yderligere, eller hvis man vil sammenligne sit elselskab med vores sammenligning af elselskaber, så er det jo relevant at finde ud af hvilket elselskab, man er tilknyttet.
Find dit elselskab: Trin-for-trin guide
Det er heldigvis forholdsvist nemt at finde ud af hvilket elselskab, du er tilknyttet. Det kan undersøges på ganske få minutter.
- Start med at gå ind på hjemmesiden ElOverblik.dk, hvor du skal klikke på knappen "Log på"
- Du vælger derefter "Log på som privat". Herefter åbner den op for MitID-login
- Hvis du er den ansvarlige for elmåleren, kan du nu se dit forbrug samt dit elselskab på oversigtssiden
Du skal dog være opmærksom på, at hvis elaftalen er skrevet i din partners navn, er det din partner, der skal logge ind hos ElOverblik.dk.
Andre måder at finde dit elselskab
Der findes andre måder at finde frem til dit elselskab på. Mens ElOverblik.dk er den nemmeste vej, så kan det være nødvendigt at bruge én af de øvrige metoder.
Først og fremmest bør det fremgå af din elregning. Her står både elselskabets navn og logo øverst på regningen. Siden 2016 har man kun fået én samlet regning, så der bør ikke være nogen forvirring, hvis du kan fremskaffe din seneste elregning.
Det er dog ikke sikkert, du kan fremskaffe elregningen. Den bør være sendt over din mail, men lad os antage, at du ikke kan finde den i din indbakke. I det tilfælde har du brug for at få fat i en tredje metode.
Du kan gå ind i din netbank og søge efter betalinger til et elselskab. De mest typiske elselskaber finder du på vores forside: Er der et kontoudtog til Andel, OK El, Norlys eller lignende er det sandsynligt, at det er dit elselskab.
Endelig kan du forsøge at ringe til dit netselskab. Det kan ske, at de kan oplyse dig om hvilket elselskab du har.
Hvad er forskellen på netselskab og elselskab? Her er svaret
Apropos netselskab: Mange elkunder forveksler et elselskab med et netselskab, men der er forskel på de to ting. Et elselskab sælger el og elaftaler, og du kan som forbruger frit vælge og skifte mellem de forskellige elselskaber. Modsat har du et netselskab, der ejer og driver elnettet i Danmark. Du kan ikke selv vælge dit netselskab. Det er betinget af din bopæl. Prisen hos et netselskab er dog vidt forskellig alt efter hvilket netselskab, du er tilknyttet.
Du kan læse mere om forskellen mellem et elselskab og et netselskab i vores artikel om emnet.
Sådan finder du dit netselskab
Et netselskab er ikke det samme som et elselskab, og netselskabet er betinget af din geografiske placering. Det kan dog være relevant at undersøge hvilket netselskab man hører under. Netselskabet har nogle poster på dine elregninger, der kan være ganske store, men eftersom du ikke kan skifte netselskab, kan du ikke gøre alverden ved dem.
Hvis du alligevel vil undersøge dit netselskab og forsøge at komme i kontakt med dem, kan du indtaste din adresse herunder. Vi gemmer ikke din adresse, den bruges udelukkende til at undersøge hvilket netselskab du hører under.
Elselskabet er den bedste vej til besparelse
Hvis du vil spare penge på elregningen, kan du gøre det på to måder: Enten kan du nedsætte dit forbrug og time det til de rigtige tidspunkter (brug en elpris-viser til dette formål) eller så kan du skifte elselskab. Det kan du i modsætning til netselskab godt skifte.
Ved at vælge det rigtige elselskab kan du potentielt spare tusindvis af kroner om året, særligt ved et højt forbrug. Mange elselskaber benytter sig af høje tillægspriser til spotprisen, hvilket er med til at sende din regning mod himlen.
Så snart du kender dit elselskab, kan du overveje at skifte til et billigere elselskab.
Sådan skifter du elselskab
Ifølge Forbrugerrådet Tænk kan der være "flere tusinde kroner at spare mellem den dyreste og den billigste elaftale". Det stemmer fint overens med en undersøgelse foretaget af Forsyningstilsynet fra 2022, hvor de beregnede at en forbruger i et parcelhus med et årligt forbrug på 15.000 kWh kunne spare op til 4130 kroner årligt.

Kilde: Forsyningstilsynet, 2022
De fleste kan altså spare penge, når det kommer til deres elselskab. Mange vælger alligevel ikke at gøre det.
Det skyldes måske, de tror det er vanskeligt, men det er faktisk ikke sandt. Det tager faktisk kun ganske få øjeblikket at skifte et elselskab, og det elselskab, du skifter over til, håndterer det hele. De opsiger din gamle elaftale og sørger for at den nye elaftale kører. Imellemtiden har du hele tiden strøm i stikkontakten, så det er faktisk ikke til gene for dig.
Sådan skifter du elselskab
- Find det elselskab, du vil skifte over til. Brug eventuelt prissammenligningen hos Eloversigt.
- Tilmeld dig hos det nye elselskab. Det tager som regel ganske få minutter hos elselskabets hjemmeside.
- Vent. Dit nye elselskab klarer resten.
Vi har en stor guide til at skifte elselskab, der guider dig igennem hele processen.
Pas på faldgruber ved elselskaberne
Den store, omfattende test fra Forbrugerrådet Tænk viste tilbage i 2024 at 29 ud af 85 elselskaber dumpede.Og det er der en årsag til: Det er øjensynligt nemt at være elselskab i Danmark, og mange elselskaber er meget snedige, når de præsenterer deres priser.
Derfor er vi glade for vores oversigt her på Eloversigt.dk, der meget tydeligt identificerer elselskabets udgifter.
Der er således særligt to ting, du skal være opmærksom på, hvis du skifter elselskab.
- Intropriser: Nogle elselskaber lokker med gode priser de første tre måneder eller det første år, hvorefter prisen sættes markant op. Det kan godt betale sig at udnytte de gode priser i første omgang, men vær klar til at skifte, når tilbuddet udløbet.
- Skjulte tillæg: Elselskaberne har både tillægspriser, abbonnementspriser og skjulte "netadministrationstillæg" eller lignende. Hold øje med vores oversigt, der jævnligt gennemgår elselskabernes priser.
Vi forsøger at være meget kritiske med vores partnere på forsiden. Vi er et affiliate-site, hvilket betyder at vi tjener penge på vores partnere på forsiden, men vi har flere aftaler, end dem, der fremgår på forsiden. Vurderer vi at et elselskab ikke lever op til en høj troværdighed, har vi ikke et ønske om at reklamere for dem - og dermed fjerner vi dem fra siden.